Nye problemer på Amager Bakke blokerer for skiløb – risiko for at blive kogt

Nye problemer har rejst sig for det 4 milliarder dyre skandale-projektet Amager Bakke. Den nye skibakke som er placeret på toppen af anlægget har endnu ikke fået tilladelse til skiløb af Arbejdstilsynet, viser en aktindsigt fra Ingeniøren.

 

Skibakken som er etableret på toppen af Amagerforbrænding har kostet over 90 millioner kroner og skulle have været åbnet allerede i foråret. Men tilladelsen til skiløb og ophold på den dyre bakke er endnu ikke på plads.

Pressebillede

Det skyldes den teoretiske risiko, at skiløbere risikerer at bliver kogt ihjel i tilfælde af en ulykke, viser den aktindsigt, som Ingeniøren har fået.

Ifølge Arbejdstilsynets vejledninger fremgår det at kedelrummet ikke må være placeret over eller under rum hvor personer hyppigt opholder sig.

Det første spadestik til Amager Bakke blev taget i 2013 men først i slutningen af juli 2018 sendte ARC en dispensationsansøgning til Arbejdstilsynet fremgår det af sagen. Den dispensation er nødvendig for al færdsel på bakken, herunder de mange skiløbere, besøgende og medarbejdere.

Læs også: Varme og affaldskunder betaler for skiløb på Amager Bakke

Det fremgår også af aktindsigten, at de gange der er blevet prøvekørt på skibakken, har det kun været muligt fordi forbrændingsanlægget i forvejen var lukket ned grundet tekniske problemer. Det betyder med andre ord at uden dispensation fra Arbejdstilsynet er der intet skiløb – medmindre værket er stoppet pga. problemer.

Ifølge Patrik Gustavsson, direktør for fonden Amager Bakke, der står for at lave skibakken, forventes det bygget færdigt i løbet af juni.

“Det, vi har tilbage i fonden, er skiliften, som skal godkendes. Der er kommet et nyt EU direktiv, tovbane-direktivet, som den skal leve op til – og skilifte er ikke noget, man godkender så ofte i Danmark”, siger Patrik Gustavsson til Ingeniøren og fortsætter;

“Skibakken skal også have en ibrugtagelses-tilladelse. Desuden skal bakken godkendes efter forlystelsesdirektivet, så politiet skal også først godkende det hele – faktisk samme procedure som Tivoli og andre forlystelsesparker skal igennem”.

Det er dermed ikke den manglende tilladelse fra Arbejdstilsynet som er eneste årsag til, at bakken endnu ikke kan tages i brug, selvom den nederste del af løjpen sådan set er klar til brug. Patrik Gustavsson siger endvidere at han har fuld tillid til, at ARC har styr på de ting, som ARC skal have godkendt og han regner derfor med, at Amager Bskke er klar til at åbne omkring august-september i år.

Fik du læst: Skynd dig: Billetterne bliver revet væk til Amagers nye skibakke

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »