Besøgene i Naturpark Amager kan lige nu opleve mærkelige bladløse træer, som står fyldt med et tætvævet spind på hver en gren og kvist. Man føler sig hensat til en scene i Harry Potters univers, hvor en vildfaren besværgelse har tyllet mange af tjørnebuskene om til hvidgrå spøgelsestræer, skriver Naturcenter Amager på deres Facebookside.
Fænomenet kan også optræde andre steder i landet
Det er den lille uanselige spindemøl, som er på spil. Går man tæt på tjørnebusken og kikker ind spindet, ses tusindevis af larver kravler rund og æde af løvet. De spinder hele tiden en tråd efter sig, som skal beskytte dem mod fjender med næb og fjer.
Ingen grund til bekymring
Tjørnen kan tåle denne hårde behandling, selv når den mister alle blade. Når larverne har forpuppet sig i løbet af juni, vil tjørnen sætte nye blade. Den vokser måske en smule langsommere.
Hvis man har spindemøl i haven, kan en stiv kost eller en haveslannge hjælpe på plagerne. Det handler om at flå den tætte spind i stykker, så fuglene kan komme til at æde de mange larver.
Fakta Spindemøl er en gruppe af insekter, som lever af tjørn, slåen, hæg, æble-, pære- og blommetræer. De flyver hen over sommeren for at lægge æg på barken. I maj måned året efter, klækker de små larver og spiser med største appetit træets blade og knopper. |
Kilde: Naturcenter Amager