Tidligere miljøminister Ida Auken besøger lørdag formiddag havnen i Dragør. Det sker i forbindelse med Dragør Madmarked eller Öresundsmarked som det nu hedder. Dragørs nyudnævnte repræsentant for Cyklistforbundet og #klimatosse Søren Houen Schmidt lægger loppebod til Ida Aukens besøg hvor du udover en grøn klimasnak med den tidligere minister kan gøre en god cirkulær handel i Sørens loppebod.

Du kan hilse på Ida Auken lørdag 1. juni mellem kl. 11.00 og 12.30 på havnepladsen.
Öresundsmarked som vi tidligere kendte som Dragør Madmarked løber af stablen for første gang i år i denne weekend. Der vil være et bredt udvalg af madboder og handelsboder som altsammen krydres med musik leveret af DJ Nick som også leverede lækre tunes sidste år.

Skulle du få lyst til en softice så åbner det gamle ishus “Dragør Is” op for sæsonen i dag lørdag og de lover gratis is til alle børn når de viser det nyrenoverede ishus på havnen frem.