Grundlovsdag er Navy Day

Marinehjemmeværnet i Dragør afholder Navy Day på Dragør Fort og Dragør Havn for 33. gang Grundlovsdag onsdag 5. juni kl. 13.00–17.00

Navy Day er en tradition fra dengang fortet var militært område og kun blev åbnet denne ene dag om året. Selvom Dragør Fort ikke længere er militært område så er traditionen fortsat en af de helt store publikumsmagneter og trækker rigtig mange mennesker til – både på Fortet og færgehavnen i Dragør.

Navy Day 2018 med “ægte” redningsaktion ud for Dragør Fort. Foto: DragørNyheder.dk

Her er alt som kan begejstre store og små. Redningskøretøjer, brandbiler, lodsbåde, modelskibe og meget andet. Det er også ofte lykkedes at få en redningshelikopter til at give en opvisning i en redningsaktion foran fortet, og bagefter lande på græsarealet foran fortet. Mon også det lykkedes denne gang..

Foto: Lions, Dragør

Programmet er:

  • Marinehjemmeværnsfartøj MHV 911 BOPA er åben for besøgende i den gamle færgehavn, og der vil være demonstration af gummibåde og materiel.
Marinehjemmeværnets fartøj MHV 911 BOPA (forrest). Foto: DragørNyheder.dk
  • Tursejlads. Der vil i år være sejlads kl. 13, 14 og 15 med et marinehjemmeværnsfartøj.
  • Hovedstadens Beredskabs Frivillig Enheden. Der vil være mulighed for at se forskellige Brandkøretøjer fra Hovedstadens Beredskabs Frivillig Enheden som vil være på Dragør Fort.
  • Dansk Sørednings Selskab. Der vil være mulighed for at se og høre om Dansk Sørednings Selskab som vil være tilstede med en båd i havnen. Der kommer også besøg fra det tilsvarende Svenske Sørednings Selskab.
  • Kvindelige Marineres Musikkorps kommer kl. 14.00 og spiller på havnen i Dragør.
  • Vallensbæk Modelskib Klub viser de sidste modeller.
  • Flyverhjemmeværnet. På havnen i Dragør vil flyverhjemmeværnet være tilsted for fortælle om deres virke og opgaver.
  • Nærpolitiet stiller med udrykningskøretøjer og betjente på Dragør Fort.
  • Søværnet. I havnen vil en af søværnets Diana-klassefartøjer ligge og være åben for besøg.
  • Museumslodsbåden. Der er mulighed for at besøge den gamle lodsbåd ved Dragør Fort.
  • Museumsbåden Elisabeth. Der er mulighed for at besøge museumsbåden Elisabeth som vil ligge i Fortgraven sammen med Museumslodsbåden.

Lions Dragør er også i år med på Navy Day

Igen i år gør Lions noget ekstra for børnene. Der vil være en samlet pakke af oplevelser hvor børnene kommer på skattejagt, trækker i tombolaen med mange gode præmier, der vil selvfølgelig også være flødebollekastning – og der er naturligvis is inkluderet.

Lækkerier fra grillen til store og små. Foto: Lions, Dragør

For de voksne er der udskænkning i det store telt. Grillpølser fra grillen, pandekager og kaffe kan købes ved flåden, hvor der også er en bar.

Navy Day er arrangeret af Marinehjemmeværnet i Dragør i samarbejde med Dragør Fort og Lions Dragør.

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?