Myter, historier og fakta

Af og til kan historier, der bliver gentaget ofte, ligefrem gå hen og blive fakta. Anbringer man kendte navne i historien og måske nogle årstal, der virker bekendt, så er den næsten hjemme.

Utallige er de historier f.eks. vi hører om Chr. X eller hans søn, Prins Knud, der var kommandant på Dragør Fort.

Engang imellem, skal man måske lade myterne fortsætte?

Den 26. september 1945 blev Kong Chr. X fejret på den obligatoriske kørsel i den åbne Cadillac årgang 1933 gennem København. Fra Frederiksberg var kortegen kørt ad Vesterbrogade. Kongen havde ønsket en afvigelse dette år og man slog et planlagt smut ad Oehlenschlægersgade videre mod øst ad Istedgade og retur til Vesterbrogade via Gasværksvej. På et vindue hos C. Gunnersens koloniallager, Istedgade 35 kunne man se teksten ” 1870 – 1945. I dag overgiver Istedgade sig”.

Af Dines Bogø

Kong Chr. X og den hvide hest

Flere har fortalt, at de kan huske kongens 75-års fødselsdag den 26. september 1945.

De var i Istedgade i København, for at se, at kongen red igennem gaden på sin hvide hest.

Over gaden hang der store bannere med teksten ”Istedgade overgiver sig aldrig”, som der også gjorde under Folkestrejken juni-juli 1944.

Der var kun lige det problem, at kongen ikke red mere efter en særdeles alvorlig ulykke den 19. oktober 1942.

Der var ikke bannere over Istedgade, hverken i sommeren 1944 eller i september 1945.

Kongeparret kørte på fødselsdagen den 26. september 1945 i ”Store Krone” Kongehusets Cadillac, ca. 500 meter ad Istedgade.

Historien om Prins Knud og besættelsen

Mange har fortalt om kongens yngste søn Prins Knud, som de huskede ham som deres chef på Dragør fort. Så er der alle de andre historier, som civile har fortalt. De historier bliver næsten bedre og bedre hver gang, de bliver fortalt.

1946-47. Chefen på Dragør Fort, Orlogskaptajn Prins Knud (i midten). Efter, at han blev tronfølger i april 1947, blev han udnævnt til kommandørkaptajn. (Foto: Marinens arkiv).

Det er ikke en trykfejl, når de står Tronfølgerne Prins Knud. Den titel havde han i årene 1947 til 1953.

På Grundlovsdagen for 66 år siden blev den nye Grundlov underskrevet, hvilket bevirkede, at familien på Sorgenfri gled i baggrunden på flere måder. Lige netop den vinkel er der sikkert ikke mange, der hæfter sig ved, når man fejrer den 5. juni.

Prins Knud kommer i fokus i en lidt underlig historisk fortælling

For fem år siden var der en pudsig beretning i et lokalt blad.

Den 7. april 1940 var Prins Knud kørt fra Dragør Fort til Dragør Station, hvor han med Amagerbanens morgentog kørte videre til København. Han ville som chef for fortet protestere over for Krigsministeriet, fordi alt hans mandskab var sendt på orlov.

Den 8. april 1940 om aftenen stod Prins Knud på fortet og så med sin kikkert den tyske angrebsflåde passere fortet. Der var kun en koksmat og sygeplejer på fortet. De øvrige var hjemsendt. Ingen kunne betjene skytset.

Havde man sænket angrebsflåden med de 38.000 mand kunne historien have ændret sig, stod der i beretningen?

Fakta om 9. april 1940

Hvis Prins Knud endelig skulle have protesteret, var det nok bedre at gøre det til Marineministeriet frem for Krigsministeriet (Hæren).

De to skibe (isbryderen ”Stettin” og passagerskibet ”Hansestadt Danzig”), der lagde til på Langelinie kl. 04.15 den 9. april 1940 havde passeret Helsingør. De kom nordfra til København forbi Middelgrundsfortet. I alt var der 800 mand (en forstærket bataljon) på skibene. De skibe kunne Prins Knud ikke have set fra Dragør Fort.

1940. Dragør Fort fotograferet af en tysk marinesoldat. (Privatarkiv).

Desuden befandt Prins Knud sig (i.flg. egen beretning) den 9. april 1940 på Sorgenfri Slot nord for København.

Så var der lige det med Amagerbanen og morgentoget. Persontrafikken havde været indstillet fra 1938 og blev først genoptaget så småt ved udgangen af april 1940.

Men historien var da ellers god. Datoen 8.-9. april 1940 var jo næsten rigtig.

Chef for Dragør Fort, Prins Knud besøgte modstandskompagni A3, der havde kvarter på Store Magleby Skole i maj-juni 1945. Her i samtale med kompagnichefen (dæknavn Preben), luftkaptajn i DDL, Niels Worm Buchhave. Buchhave døde ved et flystyrt i Øresund den 8. feb. 1949. (Privatarkiv).

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?