”Historisk tema” er nu nået til Store Magleby og Dragør, som hver især gennem tiden har udviklet deres egne byvåben med havet som tema.
Af Claus Ehlers
Del 4. Hollænderbyens segl og bomærker
Hollænderbyen Store Magleby fik sit segl i 1648, som byens forstander schouten benyttede som signatur på officielle papirer. Motivet var et anker, der sad på et skjold, som blev båret af en såkaldt ”skjoldholder”, som en halvgudinde eller engel med vinger.
Motivet stammer fra Store Magleby Kirke, hvor det i forskellige udformninger er angivet på kirkestole og som motiv på lampetter.
I Hollænderbyen var et særligt retssystem, hvor slægtsgården blev videregivet til den ældste søn og i nogle tilfælde ældste datter.
De øvrige børn i de ofte store børneflokke måtte ernære sig på anden vis. Nogle flyttede til den lille landsby Frederiksberg lidt vest for København, og ernærede sig ved jordbrug, som de havde lært på deres fødegård.
Andre slog sig ned i Dragør som søfolk.
Livet på havet har altid været farefuldt, og det er nærliggende at antage, at den beskyttende engel, der holder ankeret, er et symbol om at være nådig mod de sønner, der drog på søen.
Motivet i forskellige udformninger er efterfølgende også brugt som et kommunevåben for Store Magleby, senest helt op til 1971.
Endvidere er det brugt som byvåben i mere enkel form, og kun med ankeret.
Ved Hollænderbyens 450-års jubilæum i 1971 fik Store Magleby kommune som gave et stort skibsanker, som er placeret i et vandbassin foran det nybyggede rådhus ud mod Kirkevej.
På et skilt ved ankeret i bassinet stod: ”Skænket Hollænderbyen ved 450-års jubilæet 10-9-1971. Det konservative folkeparti Store Magleby”.
De enkelte gårde i Store Magleby havde hver sit bomærke. Disse blev benyttet til at mærke ting, der tilhørte gården. Først og fremmest kvæg og heste, der kom på græs på Saltholm om sommeren. Bomærkerne indbrændtes i hovene på hesten og i hornene på køerne.
De mange bomærker er gengivet i fornem udførelse på borgmesterkæden, der blev båret første gang af borgmester Albert Svendsen ved 450-års jubilæet i 1971.
Kæden består af 32 bomærker, deriblandt de to Dragørgårdes, samt to kongekroner rundt om det gamle bysegl.
Dragør
Dragør brugte fra omkring år 1800 et segl, som havde et sejlskib som motiv. De oprindelige farver kendes ikke, men senere er seglet gengivet, så den blå fuldrigger står på hvid baggrund.
Da byen Dragør opførte sit nye rådhus i 1914 på Stationsvej lige over for jernbanestationen, blev der øverst i facaden indmuret seglet som en naturlig og smuk dekoration.
Endvidere er byens segl indhugget på fredningsstenen ved strandengen ved Strandlinien/Færgevej.
Her kan du læse de første tre dele i serien “Historisk tema”:
