Skånsk flagdag og gratis byvandring i Dragør

Hvad er nu det? Er det ikke mere end 350 år siden, at Danmark mistede Skåne m.m? Det passede ikke stormagterne dengang, at Danmark havde kontrol over begge sider af Øresund.

Det skånske flag, gult kors på rød bund, fejres hvert år (siden 1967). Fra 2009 er markeringen foregået på denne side af sundet i Dragør. Flaget er nu officielt regionsflag for Skåne. Foto: DragørNyheder.dk

Af Dines Bogø

På denne side af Øresund markeres Skånsk flagdag søndag den 21. juli 2019.

Det skånske flag vil man den dag kunne se flere steder i Dragør.

Medlemmer af ”Foreningen Skånsk Fremtid” mødes kl. 13.00 i Café Dragør Sejlklub til frokost. Alle interesserede er velkomne og man bestiller individuelt mad og drikke.

Kl. 14.15 starter gratis byvandring med byens farvehandler Jørgen Palm Steffen. Alle er velkomne.

Jørgen Palm Steffen var guide sidste år på en meget velbesøgt byvandring for Lokalhistorisk Forening. Her 28. august 2018 i Strandgade Foto: Dines Bogø

Vi skal bl.a. besøge den tidligere ”Bypark” bag Dragør Kirke. Jørgen (80 år) vil også fortælle om oplevelser fra sin tid på Dragør Skole og garanteret meget mere. Måske også om hans besøg i Tallinn 15. juni i år, da han sammen med dronningen markerede 800 året for et kendt flag.

Flere der før har været med Jørgen Palm Steffen på byvandring ved, at han er en vidende og underholdende fortæller.

Mere om Foreningens Skånsk Fremtid finder man her.

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?