Café “Kjosken”

Her gik man og troede, at man havde rimeligt styr på, hvad der sker i Dragør. Så siger min søde nabo. ”Har I været i den nye cafe og det permanente loppemarked”?

27. juni 2019. ”Kjosken”, P/F Maglebylund, Kirkevej 58. Købmand, café, loppemarkedet m.v. Foto: Dines Bogø

“Ja lige ved siden af”, fortsætter hun, “hos vores genbo i Maglebylund”.

Af Dines Bogø

Det viser sig, at det er kommet ny indehaver i kiosken i Parcelforeningen Maglebylund på Kirkevej. Marianne Hey har overtaget det tidligere marketenderi/købmand og ændret det til en kombineret købmand og hyggelig café. Samtidig er der lavet en genbrugsbutik. Et ”reol lommemarked”. Medlemmerne i Maglebylund kan sætte ting og sager til salg og alle kan købe.

27. juni 2019. Hyggekrog. Foto: Dines Bogø

Café ”Kjosken”

Ud over, at man kan købe dagligvarer som tidligere, er der nu også café. Lunt eller varmt. Så bl.a. kyllingesandwich, tzatziki, lasagne, kartoffelsalat, tarteletter og forskellige toast. Øl, vin og vand. Man kan få alle mulige former for kaffe og nu er der også kommet fadølsanlæg. Udvalg varierer fra dag til dag.

Tidligere sadlede vi cyklen og kørte ”ned” til Dragør. Nu kan vi også gå lige rundt om hjørnet til ”Kjosken”.

7. juli 2019. Marianne Hey bag disken i “Kjosken”. Foto: Dines Bogø
27. juni 2019. Stadig også købmand og kiosk. Foto: Dines Bogø
 

Seneste artikler

Ina Wittbold foran Dragør Havnegalleri, der, som navnet antyder, ligger lige ved havnen. Foto: Rasmus Mark Pedersen.

Dragør Havnegalleri skal være en kulturoplevelse

Lige siden den tyske billedkunstner Ina Wittbold sidste år overtog havnegalleriet, er hendes idéer blevet til virkelighed. Det er nemlig vigtigt for hende, at galleriet ikke alene tilbyder kunst, men også skaber oplevelser

 
 

Fik du læst?