Madkulturen i 1919 – Det sammenbiksede danske køkken

Meget tyder på at forestillingen om ét dansk køkken blev konstrueret i denne periode, men det var et køkken der både rummede retter fra det nye komfur, retter fra bondekøkkenet og forsimplede retter fra det borgerlige og herskabelige køkken.

Dette er fjerde og sidste del af fortællingen om det nationale folkekøkken, eller sovse- og kartoffelkøkkenet. (Efter artiklen finder du links til de tre første dele i denne artikelserie)

Forsiden på Fr. Jensens kogebog 1919. Den var ikke den eneste kogebog der solgte godt på markedet mellem år 1900 og 1919. Så meget mere slående er det, at der i 1919 skulle være trykt i alt 110.000 eksemplarer af kogebogen, og det stoppede ikke med det. Denne kogebog var i høj grad med til at sætte rammerne for komfuralderens køkken. Affotograferet af: Jens Breinholt Schou / DragørNyheder.dk

Af Jens Breinholt Schou

Det sammenbiksede danske køkken omkring år 1919

De centrale rette der fulgte med komfuret mm. omkring år 1900, kom både fra bondekøkkenet og fra 1800-tallets borgerlige køkkener. Fx kunne bondekøkkenets retter med flæsk nu laves med frisk kød hele året, og så kunne de serveres med sovs til. Og det borgerlige køkkens bechamelsauce af smør, mel, mælk og muskat blev inspirationen for mælkestuvningerne til grønsager. Den egentlige bechamelsauce skulle godt nok gennemkoges mindst en halv time; det krav fulgte ikke med i de nye kogebøgers vejledning i stuvningen, og muskaten fulgte normalt heller ikke med. Men i 1919 er der fortsat i Fr. Jensens Kogebog flere end 60 opskrifter på varme og kolde saucer

I 2019 kommer der normalt kun en enkelt middagsret på bordet i det daglige. Omkring år 1919 var det almindeligt i mange familier med to retter til middag, og det var fortsat almindeligt i mange familier i 1950’erne. Det var en tradition for middag vi også kan finde på bondegården omkring år 1800. Men de to retter husmoderen serverede i begyndelsen af 1900-tallet, var to selvstændige retter, og de var ikke sammenhængende som i bondekøkkenet. Nogle dage serverede husmoderen en varm og kold ret, andre dage to varme retter. Med et komfur og lidt tilrettelæggelse kunne hun variere maden.

Nogle af hverdagens retter i dette sammenbiksede køkken byggede som nævnt flere gange videre på retter der havde været kendt i Danmark i mere end 100 år Og den udenlandske inspiration der lå bag en hel del af retterne, den blev formidlet af en lang række danske kogebogsforfattere og husmoderskoler. Det var nemlig nu husmødrene og kvinderne der for alvor kom ind på scenen, for en meget store del af de kogebøger der blev udgivet i tiårene omkring år 1900 er skrevet af kvinder der havde egne erfaringer med madlavning.

Vi er i en periode hvor der kom fokus på maden. Fra 1895-1915 blev der fx oprettet 20 husholdningsskoler rundt omkring i Danmark. Og i løbet af 1800-tallet udkom et stigende antal kogebøger, således ca. 40 bøger om husholdning i både store og små husstande i 1890’erne. Men i de følgende to tiår, 1900-1919 kulminerede det med ca. 100 kogebøger i hvert tiår, hvoraf en del var genoptryk, hvorefter der igen udkom relativt få, fx godt 30 bøger i 1920’erne. De færreste af disse bøger havde direkte udenlandsk baggrund, så det var udpræget indenlandske traditioner fra høje og lave køkkener der blev formidlet og solgt i store oplag. Man kan med en vis ret sige at forestillingen om ét dansk køkken blev konstrueret i denne periode, men det var et køkken der, rummede både retter fra det nye komfurkøkken, nogle retter fra bondekøkkenet og forsimplede udgaver af det borgerlige og herskabelige køkken.

Det særlige ved husholdningen i de københavnske familier og andre byfamilier på dette tidspunkt, var at husmoderne dagligt eller næsten daglig kunne og skulle købe ind til familiens måltider, og det kunne hun fordi der i løbet af de første år af 1900-tallet blev etableret mange og et bredt udvalg af små butikker med dagligvarer i København og i alle provinsbyer rundt om i Danmark. Fx kunne en husmoder på Amager allerede i 1911 på Amagerbrogade købe ind i godt 100 fødevareforretninger på en strækning af ca. 2,5 km, og Amagerbrogade var ikke engang fuldt udbygget på denne strækning.

Byens husmødre havde ikke mulighed for at være selvforsynende med fødevarer sådan som landhusmoderen delvis havde på dette tidspunkt. Og som følge at udbuddet af friske og ferske fødevarer hele året rundt behøvede hun derfor kun i ringe grad at opbygge et forråd af saltede og henkogte råvarer. Derfor havde hun – i langt højere grad end tidligere tiders landhusmoder – mulighed for at fortage nogle valg af råvarer fordi hun kunne købe ind året rundt.

Alt i alt har vi nu i en række delartikler set adgangen til friske råvarer året rundt gjorde det lettere at være husmoder. Vi har set at nye teknikker påvirkede måden husmoderen kunne lave mad på. Vi har set at den lille husstand i byen var var ved at blive den almindelige, selv om hel del lidt større landlige husholdninger med ansatte og med eget forråd stadig fandtes i 1919, og selv om der også var velstillede husholdninger med køkkenpiger og andre tjenende personer.

Det vi har set i artiklerne om det nationale folkekøkken eller sovse- og kartoffelkøkkenet, er at Danmark i 1919 på mange måder var midt i en stor overgang, og det bar tidens danske køkken præg af.

Hermed slutter den fjerde fortælling af i alt tolv fortællinger om jagten på den danske mad og det danske køkken. I næste og femte fortælling skal vi hundrede år længere tilbage i jagten.

Fra samme artikelserie kan du også læse: 

En landhusmoder på Saltholm i 1920’ og 1930’erne – del 3

Hvad spiste småkårsfamilier i 1912 – del 2

Teknologiske revolutioner og ny mad – på Amager og i resten af Danmark – del 1

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?