Under kaffen kommer vi hurtig ind på, hvorfor man siger, at der er tre gårde i Dragør. I borgmesterkæden er der bomærker for to gårde i Dragør og 30 bomærker for gårdene i Store Magleby. Men inden det punkt lidt fakta om Axel Bendtsen.
Af Dines Bogø
Vi skal vide lidt om din ”fortid”. Alder, skole, uddannelse, erhverv? Hvor har du boet før du kom til Dragør osv.?
Når jeg med turistkasketten på får gæster til gården, siger jeg, at min kone, Hanne, er født her i 1696. Og faktisk har hendes slægt ejet gården lige siden. Selv kom jeg med Hanne til byen – og gården – i 1988.
Jeg er født i Husum i København i 1947 og her gik jeg også i skole. Det meste af mit voksenliv har jeg som arkitekt og planlægger arbejdet i Miljøministeriet – her lærte jeg bl.a. om planlægning, naturfredning, bygningsfredning og miljøbeskyttelse. I mange år var jeg samtidig formand for Arkitektforbundet i Danmark.
Fra mange møder og samtaler ved jeg, at du brænder for mange ting og du kan tale dig helt varm. Du har også skrevet mange artikler, korte og lange, men skal vi starte med et emne, der også i år har været drøftet en del gange.
Turister. Hvor mange? Hvem? Kan ”vi” regulere det og hvis ja, hvordan?
Turisme fylder rigtig meget i min hverdag i dag. Men jeg vil godt understrege, at mit engagement om turisme drejer sig om, at den skal styres, så vi sikrer det, turister kommer her for, nemlig vores enestående natur- og kulturmiljø.
Jeg ved således, at styring ikke alene er bedst for Dragørs borgere, men at det også er bedst for både turisterne og vores turisterhverv. Turisterne komme jo for at opleve vores autentiske miljø; det nytter således ikke noget, at netop turismen ødelægger dette. Og for vores lokale erhvervsliv er der heller ikke mening i, at det bliver trængt væk og erstattet af kædeagtige butikker og cafeer, der primært henvender sig til turister.
For kommunen er det også dumt, da pengene oftest havner i kasser uden for kommunen. Nej, turismen i Dragør skal være bæredygtig og komme hele Dragør til gavn.
Hvad er nyeste status for Dragørs UNESCO-komite? Hvem sidder i komiteen?
Det rigtig spændende i hele forløbet med først Europa Nostra prisen og nu udpegningen på UNESCOs tentativliste er, at vi i Dragør arbejder tæt sammen kommune og frivillige.
Vi har nedsat en såkaldt Dragør UNESCO Komite med vores borgmester som formand. Herudover består komiteen af repræsentanter fra både de relevante foreninger i Dragør og repræsentanter fra kommunalbestyrelsens forskellige partier. Også sekretariatet for Komiteen består af personer fra både kommunen og foreningerne. Det lokale islæt er en kæmpe styrke i UNESCO verdensarv-sammenhæng, der lægger stor vægt på, at borgerne inddrages.
Dragør gamle by og havn er jo allerede af Kulturministeriet kommet på den såkaldte tentativliste, hvilket også fremgår af UNESCOs hjemmeside. Og nu arbejder vi sammen med Kulturministeriet om at udarbejde den endelige nomineringsansøgning til UNESCO.
Et sted i Danmark tog det 4 år, et andet sted 16 år om at komme fra tentativlisten til selve verdensarvslisten. Men med mindre vi ”ødelægger” Dragør inden, så ender vi – garanteret også hurtigere end 16 år – på den fornemme internationale liste.
Og når vi netop snakker om turisme, så vil det være et krav fra UNESCO, at Dragør har styr på turismen. Det vil jo være paradoksalt, hvis en udpegning på verdensarvslisten betød, at verdensarvsstedet blev ødelagt af en uhæmmet turisme.
Kan man i Dragør klare sig med de nuværende P-pladser? Er der nok til beboerne, handlende og turister? Jeg hørte, at man ville omlægge pladsen på Prins Knuds Dæmning 1, så der var P-plads om sommeren og lystbåde om vinteren?
Er der realistisk at forestille sig, at der anlægges et underjordisk P-anlæg?
P-pladser har Dragør altid talt meget om. En dag hørte jeg, at én fra den gamle by havde ledt efter en parkeringsplads tæt på hans hjem i over 20 minutter. Men hvorfor kørte han så ikke straks ned til den store parkeringsplads bag Espersen, den ligger kun 4 minutter fra hans hjem?
Desværre har denne store havneparkeringsplads – i øvrigt med rette – haft et lidt dårligt ry. Men med den øgede aktivitet i havnen kommer parkeringspladsen forhåbentlig mere frem i lyset. Når den bliver gjort lidt mere attraktiv, så har vi jo alletiders ”byens parkeringsplads”.
Og det er rigtigt, at den i spidsbelastningstider endda kan suppleres med pladsen ved Prins Knuds Dæmning – blot 6 minutters gang fra byen.
Endelig bør man i fremtiden tænke på at grave bilerne ned under jorden – biler er ikke kønne i et bevaringsværdigt bymiljø. En løsning kunne være en parkeringskælder under parkeringspladsen i havnen eller måske under Vestgrønningen. Det bliver ganske vist i dag lidt dyrere, men relativt set er nedgravning blevet billigere og billigere.
Og så vil en underjordisk parkering kunne opfylde den jo ikke særligt fjerne fremtids krav om elstandere og overvågning mv. ligesom et underjordisk anlæg kunne rumme et affaldssorteringsanlæg, som Dragør vel også snart bliver nødt til at have.
Alt det bliver formentlig ikke helt uden omkostninger fra hverken beboere eller gæster – men man får jo noget for pengene – og byen slipper for disse elstandere spredt rundt i byen, og vi slipper for at skulle se på grimme affaldssorteringsanlæg. Når man kan det på f.eks. inde i Sundby, kan man det vel også – på et tidspunkt – i Dragør. Det er klogt, hvis Dragør forbereder sig på den grønne fremtid.
Du er medlem af mange foreninger også i Dragør? I hvilke af foreningerne har du en aktiv rolle. Du er formand for Turistrådet. Fortæl også gerne om det?
Ja, jeg er jo formand for Dragør Turistråd og sidder i sekretariatet for Dragør UNESCO Komite. I Turistrådet har vi netop igangsat arbejdet med at komme med oplæg til vores politikere til en turiststrategi. Her inddrager vi relevante foreninger i Dragør.
Samtidig ved mange, at min kone, Hanne, er formand for Beboerforeningen for Dragør gamle by, hvor jeg er foreningens repræsentant i Dragør Bevaringsnævn. Så min hverdag er fyldt godt op, men jeg er da også interesseret i andre foreninger, herunder museumsforeningerne. Endelig er jeg også aktiv i bl.a. Danmarks Naturfredningsforening.
Turistkontoret er organisatorisk flyttet til Museum Amager. Historisk Arkiv bliver også flyttet formelt fra biblioteket til museet. Jeg er sikker på, at det har du har en eller flere kommentarer til?
Man skal lave det, man er bedst til. Og det var dumt med to separate butikker i henholdsvis turistkontoret og museet på havnen lige ved siden af hinanden, der laver stort set det sammen.
Derfor var der en klar stordriftsfordel ved at lade Museum Amager overtage driften af turistkontoret. Og som sidegevinst betød det samtidig en styrkelse af Museum Amager – hvilket er super.
Og – rigtigt – jeg har også en mening om Dragør Historiske Arkivs placering. Og det vil også være super med et tæt samarbejde mellem arkiv og museer. Hvilken styrke det vil være – også i høj grad i UNESCO-verdensarvssammenhæng, at historie og formidling på den måde styrkes.
Vi har et museum med flere afdelinger og støtteforeninger. Synes du, der skal ændres på det. Jeg hørte forslag om et infocenter med biograf m.v. Er det realistisk? Kan det blive 100% fondsstøttet?
I øjeblikket tales, der meget om, at kommunale kasser er lidt halvtomme. Du har sikkert også en mening om, at Dragør sender over 200 mio. kr. årligt vestpå?
Ja, vi har jo i Dragør en række museer og støtteforeninger. Flere steder i landet sammenlægger man, men det er der sjældent kommet noget godt ud af. Vores forskellige museer – og forskellige museumsforeninger – fremtræder hver især selvstændigt – lad dem blive ved med det!
Men netop for at styrke formidlingen af Dragør vil det være fint med et styrket informationskontor, hvor gode kræfter kan samles. Mange steder i ind- og udlandet er opstået begrebet ”besøgscenter”, og flere af disse fungerer som selvstændige institutioner. Det er der ikke behov for i Dragør, her må der blive tale om et samarbejde mellem eksisterende institutioner og foreninger.
Men der er behov for at sikre en god formidling af vores kommende verdenskulturarv og også af f.eks. Naturpark Amager – ja af hele Dragør. Det kunne passende ske fra en smuk ny bygning på den snart forladte værftsgrund på havnen.
Om et nyt hus skal være med eller uden nye biograf drøftes jo i anden sammenhæng, det skal jeg ikke kommentere. Man skal i den forbindelse tænke på, at ordentlig information også er en effektiv måde at styre turismen på. Vi skal have de turister til Dragør, der er motiverede for at besøge vores værdier, som ønsker at vide noget mere om disse værdier, og som vil have noget autentisk ud af deres besøg i Dragør – og gerne lægge nogle kroner i byen.
Mht. fonde så er det rigtigt, at fonde godt kan lide UNESCO-udpegninger. Mange allerede verdensarvssteder har nydt godt heraf.
I alle tilfælde skal et nyt byggeri på den gamle værftsrund være af super kvalitet. Vi er midt i verdensarvsområdets kærne – og det skal tilpasses vores historiske miljø. Men det kan nyt byggeri også; der bør udskrives en arkitektkonkurrence.
Personligt tror jeg, at én eller flere af de mange kulturfonde vil være opmærksomme herpå. Men kommunen må også vise vilje og slipper jo ikke helt uden omkostninger, og her er det rigtigt, at vi godt kunne bruge nogle af de 200 mio., vi sender vestpå.
Skal vi som en pause springe tilbage til det med gården i Lodsstræde?
Ja, gården i Lodsstræde er ikke en hollændergård som de to øvrige gårde, hvor henholdsvis Irma og biografen ligger i dag. Vores gård har nemlig ikke et Store Magleby-bomærke; her var det en skipper, der også slog sig på landbrug. Og det fungerede til op 1950’erne – med alle slags dyr, og med både en nisse og et spøgelse på loftet. Dyrene er væk, men nissen og spøgelset er her endnu.
Fortsætter…