Autentisk hands on-undervisning på ugens Naturvidenskabsfestival

”Og så har vi også lært, hvad numsehullet hedder”. Alle kommunens 4. klasser har denne uge været på autentisk dissektionsværksted i forbindelse med den nationale Naturvidenskabsfestival.

For første gang har alle tre Dragør-skoler været med i Naturvidenskabsfestivalen, der er løbet af stablen i Dragør i denne uge. Naturvidenskabsfestival er en national festival, som har til formål at skabe engagerende oplevelser med science blandt børn og unge. Festivalen finder sted hvert år i uge 39 og har over 150.000 deltagende elever. De sidste to år har St. Magleby Skole deltaget på egen hånd, men i år har alle tre skoler været med på naturvidenskabsbølgen sammen. Årets tema for naturfestivalen var ”Vandets hemmeligheder”.

”Vi vil gerne styrke det naturfaglige samarbejde på tværs af skolerne og fremme den naturfaglige kultur,” fortæller Mette Hansen, der er naturfagslærer på St. Magleby Skole og naturfagskoordinator i Dragør Kommune. Hun fortæller også, at håbet er at gøre eleverne interesserede i naturfagene.

De tre skoler har i samarbejde søgt festivalpuljen og fået 15.000 kroner. Det har blandt andet finansieret, at alle 4. klasser i kommunen kommer ned til dissektionsværkstedet, hvor der både er indkøbt friskfangede fisk og nye mikroskoper.

Naturvejleder Martin Sleimann underviser ved det Maritime Hus.

”Vi har fokus på deres nysgerrighed og på hands on-aktiviteter. De kan se, føle, dufte og høre vandet i et autentisk dissektionsværksted,” fortæller Mette Hansen. Dissektionsværkstedet er et samarbejde mellem de tre skoler og Ungdomsskolen. Det foregik i Maritimt Hus ved Dragør Fortet, hvor naturvejleder Martin Sleimann fra Ungdomsskolen underviste.

Alle tre skoler har en hel uge, hvor de laver naturvidenskabsfestival og afslutter med åbent hus, hvor familie og venner kan kigge forbi for at se, hvordan de forskellige klassetrin har arbejdet med stoffet. Nogle af 8. klasserne har for eksempel været ude at snorkle og samle plast i vandet. 9. klasserne arbejder også med plast og mikroplast i havet og i plejeprodukter. Andre arbejder mere litterært med Kaskelothvalernes Sang, med mytologi eller med flydende byer.

8. klasseselever snorkler efter plastik.

Børnene var glade for hands on-undervisning

”Vi har fisket og skåret en torsk op og set, hvad der var indeni. Der var rester af krabber,” fortæller Theodor på 10 år fra St. Magleby Skole. Han og Liva på 9 år er lige kommet tilbage fra dissektionsværksted i Det Maritime hus i forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen, da vi møder dem på skolen.

”Vi har lært, hvor man ikke må skære på en fisk, fordi så begynder det at lugte ret meget. Det var der nogle, der gjorde, men de var heldigvis ikke på mit hold,” fortæller Liva. Det ildelugtende organ, man ikke må skære i, er den grønne galdeblære, som mest af alt ligner en Jelly Bean, hvis man spørger de to unge.

”Og så har vi også lært, hvad numsehullet hedder. Det hedder en gat,” fortæller Theodor.

I dissektionsværkstedet var børnene selv ude at fange krabber, og bagefter havde den lokale erhvervsfisker Leif Tolstrup leveret friske fisk og skaldyr, som børnene fik lov at dissekere og kigge nærmere på i mikroskop, mens naturvejleder Martin Sleimann fra Ungdomsskolen viste frem og forklarede.

”Så kunne man se sådan nogle røde streger i mikroskopet, der lignede planter,” fortæller Theodor, ”og man kunne tage rejernes hovedskal af, og så kunne man se, hvor hjertet var.” Og det kom noget bag på børnene, hvor rejernes hjerte faktisk sidder: ”Jeg troede, det var der, hvor menneskernes også er, men det var så oppe i hovedet. Det var jeg lidt chokeret over,” siger Liva.

Hvad tror du, at du kommer til at huske fra i dag?

”Da vi tog indvoldene ud af den der fisk,” siger Theodor.

”Jeg kunne bedst lide, da vi spillede dyrestratego,” afslutter Liva.

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?