Ny skole i Ørestad til 900 millioner!

Der er sandsynligvis tale om danmarkshistoriens dyreste skole, når et planlagt projekt på Hannemanns Allé, lige ved Royal Arena, efter planen påbegyndes i 2020. Lige under en milliard er i hvert fald, hvad Københavns Kommune regner med at bruge på skolebyggeriet.

Det dyre skolebyggeri kommer til at ligge lige ved Royal Arena Foto: Google Maps

Med i prisen på den firesporede skole følger også en helt ny svømmehal, idrætshal, madskole, kommunal fritidsordning, samt fritids- og juniorklub. Det kunne børne- og ungeborgmester, Jesper Christensen (S), for nylig fortælle i forbindelse med offentliggørelsen af det nye budget.

”Det er en overordentlig glædelig nyhed for borgerne i Ørestad”, sagde han ifølge TV2 Lorry.

Jesper Christensen, børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune. Foto: PR

Samtidig er København én af de eneste kommuner i landet, der har behov for at bygge nye skoler på grund af massiv befolkningstilvækst. Og med den generelle prisudvikling og nye krav til folkeskoler, vil det nyeste skolebyggeri i byen på den måde som regel ofte overgå den næstnyeste skole som landets dyreste, lyder forklaringen.

Skolen, idrætshallen og madskolen koster 549 millioner kroner. Derudover er der sat 43,7 millioner kroner af samlet på anlæg i 2020-2023 til tidlig opstart af skolen på Hannemanns Allé, inklusive kommunens fritidsordning og klubpladser, samt genhusning af Ørestad Skole.

Med etablering, tidlig opstart og drift i de første år har projektet lige nu et budget i omegnen af 900 millioner kroner, og flere politikere siger til TV2 Lorry, at det dermed er Danmarks hidtil dyreste skolebyggeri.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »