Flot sæson for Dragør Turistkontor

Næsten 11.000 besøgende lagde i 2019 vejen forbi turistkontoret i sæsonen, der spænder fra maj til oktober. Kontoret holder nu vinterlukket, men det er stadig muligt at bestille en byvandring og snart er det tid til Jul i Dragør.

Næsten 11000 besøgende blev ekspederet på Danmarks måske mindste turistkontor. Foto: DragørNyheder.dk

Af Pia Melander Guilbert

Turister fra Texas, Japan, Quebec, Argentina, New York, Korea, Falster, Iran, og cirka 90 andre destinationer lagde i år vejen forbi Dragør Turistkontor. Med 10.772 besøgende er det kun lidt under rekorden fra 2018, hvor tallet kom op på 10.933.

De tilfredse værter har nu lukket og slukket kontoret frem til maj, men også i vinterperioden vil de være til at få fat på telefonisk eller på mail. Det er også stadig muligt at bestille en byvandring, og fra lørdag d. 23. november står Jul i Dragør klar på Badstuevælen.

Foto: DragørNyheder.dk

Jul i Dragør blev etableret efter Dragør i 2014 lagde kulisser til DRs julekalender Tidsrejsen, og du kan stadig opleve de originale boder, der var med i julekalenderen.

Kontakt Dragør Turistråd på tlf 30108863 eller info@dragoerturisme.dk Læs mere om Juli Dragør på https://www.julidragoer.dk/aktiviteter

 

Seneste artikler

Arkivfoto.

Øresundsregionen oplever positiv udvikling

Øresundsregionen viser tegn på fortsat positiv udvikling i integrationen mellem Danmark og Sverige. Ifølge det nyeste Øresundsindex, som er steget fra 102 til 106 inden for et år, er der stadig stort potentiale for yderligere forbedringer. Det nye indeks fremhæver, at fire indikatorer er steget, tre er uændrede, og to er faldet sammenlignet med året før.

Rotor med møllevinger bliver hejst ned for at gøre det muligt at udskifte hovedaksel og gearkasse. Foto: Per Heegaard / HOFOR.

Mekanisk førstehjælp til havvindmøller

I pinsen kunne man se en stor pram med mobilkran arbejde på tre havvindmøller ud for København. HOFOR udskiftede mekaniske dele for at forlænge levetiden for de ikoniske havvindmøller på Middelgrunden, så grøn strøm kan fortsætte med at forsyne Hovedstaden i mange år fremover.

 
 

Fik du læst?