Fra d. 6. januar til d. 30. januar tager den danske polarfarer Gregers Gjersøe Dragørs 7. klasser med på en lokal nordpolsekspedition. Hans mission er at skabe viden om Grønland og Færøerne i den danske folkeskole. Mød Gregers Gjersøe, og læs hans fantastiske fortælling.
”Det hele startede med, at jeg havde tre drømme,” fortæller Gregers Gjersøe, ”jeg ville gerne være pilot. Jeg gerne ville have en familie. Og jeg ville være polareventyrer.”
Men det var ikke så lige til. Gregers Gjersøe bestod ikke optagelsesprøven, da han søgte ind som pilot i forsvaret, og han måtte finde et alternativ til at nå drømmen. Han blev uddannet civilpilot og fløj i SAS i 28 år. Han mødte sin kone, da han var 45 år, og de fik vi to børn sammen udover den datter, hun havde, da de mødte hinanden.
Og så var der den tredje drøm: at blive polareventyrer.
”Jeg havde læst alle historierne om Roald Amundsen, Robert Peary, Frederick Cook og Fridtjof Nansen, og det blev en drøm for mig. Men det var ikke så nemt. Jeg kunne ikke stå på ski, jeg brød mig ikke ret meget om at fryse, og jeg havde aldrig ligget i telt om vinteren. Så jeg vidste ikke lige, hvordan jeg skulle gribe det an,” fortæller han.
I 1997 sendte SAS ham til Tromsø i Nordnorge.
”Der gik jeg ned på Polarmuseet og så, at der var bjerge og muligheder for at lære at stå på ski. Den dag satte jeg mig ud på molen foran Polarmuseet og tog fire beslutninger: Jeg ville lære at stå på ski. Jeg ville krydse Grønland på ski. Jeg ville gå på ski til Sydpolen. Og jeg ville gå alene på ski til Nordpolen.”
Den beslutsomme SAS-pilot købte et par ski og gik i gang med at øve sig på Bamseløjpen i Nordnorge.
”Det gjorde jeg helt galt. Jeg endte med at brække det ene ben og ødelægge ledbåndene i det andet ben. Men jeg blev ved og ved og til sidste blev jeg skiinstruktør på en norsk skiskole. Så kunne jeg krydse første mål af,” siger han med et smil.
Men hans problemer var langt fra ovre. Inden han kastede sig ud i at krydse Grønland på ski, besluttede han at tage en ellevedages træningstur med en god ven oppe på Svalbard.
Det var isnende koldt, og de kom forbi et åndehul til en sæl. Her havde en isbjørn ligget på lur kort forinden og fanget en sæl. Resterne fra den blodige sæl lå stadig ved siden af åndehullet. Det var en rigtig ekspedition, tænkte Gregers Gjersøe. Men han lavede en fejl, der blev fatal for ekspeditionen.
”Jeg havde svedige fødder, da jeg kom ind i lejren. Temperaturen faldt til under minus tredive grader om natten. Jeg fik forfrysninger i syv tæer den nat. Turen sluttede med en tur på hospitalet inden for de første 24 timer.”
To år efter i 1999 var Gregers Gjersøe klar til sin Grønlandsekspedition. Han besluttede at krydse Grønland sammen med to venner, Kalle Kronholm og Kristian Joos. De var inspirerede af Fridtjof Nansen, der gjorde det som den første i 1888.
Hvilken vej vender det grønlandske flag?
De tre mænd gik i gang med træningen. De skulle fedes op, så de havde nogle fedtdepoter at tære på. Man mister nemlig normalt over 15 kilo på sådan en tur. Og så skulle de træne nogle helt bestemte muskler.
”Du trækker selv din egen slæde på 120 kilo, så du er nødt til at træne kroppen op til det. Det gjorde vi ved at trække bildæk rundt i skovene. Først et, så to, så tre bildæk,” fortæller Gregers Gjersøe.
De startede fra Grønlands vestkyst og krydsede over Indlandsisen til østkysten. Det tog dem 42 dage.
På toppen af Indlandsisen skete der noget vigtigt, som blev afgørende for Polarskolen, som Gregers Gjersøe startede og underviser gennem i dag.
”Vi ville gerne hæve det grønlandske flag og det danske flag for at vise, at nu var vi på toppen af Indlandsisen. Men da vi stod der, kunne vi ikke huske, om den røde del eller den hvide del skulle vende opad. Det undrede mig, hvordan tre voksne mænd ikke vidste, hvordan det grønlandske flag skulle vende. Grønland er jo en del af Rigsfællesskabet.”
Det blev nemlig en af de afgørende grunde til, at Gregers Gjersøe siden oprettede Polarskolen, så danske unge og folkeskolelærere fik adgang til viden og undervisningsmateriale om Grønland og Færøerne. Men først var der en anden beslutning, der skulle føres ud i livet.
Turen gik til Sydpolen – uden efterforsyninger
”Nu kunne jeg krydse ét punkt mere af på ønskelisten. Det næste mål var at gå til Sydpolen på ski,” fortæller Gregers Gjersøe. Og det krævede, at de først søgte sponsorater. Sådan en ekspedition til Sydpolen er nemlig dyr. Ekspeditionen kostede over 2 millioner kroner. Forsikringen alene kostede næsten en halv million.
”Det løber hurtigt op, og det er svært at få sponsoreret sådan en tur, for det er ikke så almindeligt at to danskere vil gå på ski til Sydpolen Det endte med at vi fik mange af pengene fra et dansk konsulentfirma, der hedder Cap Gemini,” fortæller han.
Gregers Gjersøe rejste afsted sammen med Kristian Joos, som også var med på Grønland. Inden de rejste, trænede de igen med bildæk og begyndte at fede sig op. Gregers havde svært ved at tage nok vægt på inden afrejsen, og det skulle vise sig at blive et problem. Ikke mindst fordi de to havde besluttet af tage på ekspeditionen uden efterforsyninger.
Der blev ikke kastet noget ud til dem fra fly undervejs, der var ikke udlagt nogen depoter. Kristian og Gregers havde kun det med de havde i deres pulke (en slags slæder) fra start til slut. Det kaldes at gå unsupported (uden efterforsyninger).
Halve tandbørster, tre stykker toiletpapir og en selfiestang
”Du skal vægtoptimere alt. Strømperne er skåret over, tandbørsten er skåret over, toiletpapiret er talt op – tre stykker om dagen. Når du skal trække hvert eneste kilo, så tænker du over hvert eneste gram,” fortæller Gregers Gjersøe, ”det kræver, at man tænker sig godt om. Og det kan jeg godt lide. Den eneste ekstra ting, vi havde med, var en femte skistav. Så kunne vi stille kameraet på den og tage billeder undervejs,” fortæller han.
Hver aften efter aftensmaden reparerede de udstyret, som gik i stykker hele tiden, på grund af det hårde slid på sådan en lang ekspedition, og inden sengetid spiste de smertestillende piller og en sovepille. Sådan fandt de to en fast rutine sammen.
Sydpolen ligger i 2800 meters højde. Gregers Gjersøe og Kristian Joos landede helt ude ved kysten og gik fra havoverfladen og opad 1.200 kilometer til Sydpolen. Det første stykke var meget stejlt og herefter gik det fortsat gradvist opad.
”Det betød, at pulkene, som vi gik med, blev skubbet ud til siden, og specielt jeg fik et skævt træk i halsen og overkroppen. Jeg fik en skade i halsen, der betød, at mit hoved hang nede på brystet. Jeg kunne slet ikke rette det op. Jeg var nødt til at lave en krave, der kunne holde det oppe for mig. Når jeg kom ind i teltet om aftenen og tog kraven af, røg mit hoved ned igen og hang ned mod brystet. Jeg troede, at det ville holde op igen, men det fortsatte hele turen,” fortæller Gregers.
Halvvejs slog de to mænd en streg i sneen og hoppede over den 85. breddegrad.
”Hvis det går lige så godt de sidste fem breddegrader, så har vi gået en god tur,” sagde de til hinanden. Men det skulle vise sig, at alle problemerne lå derfra og ind til Sydpolen.
Læs fortsættelsen om polarfarer Gregers Gjersøe i næste uge.
