Gå med Patrick mod Skagen og sæt fokus på ensomhed

En million skridt. Eller nærmere bestemt fra Amager til Skagen. Så langt har Patrick Cakirli tænkt sig at gå på en lille måned. Formålet er at sætte fokus på ensomhed. Følg Patrick noget af vejen. Han går nemlig kun, når han har følgeskab, ellers skal han stå stille.

Fra Amager til Skagen. Så langt har Patrick Cakirli tænkt sig at gå. Formålet er at sætte fokus på ensomhed. Privatfoto

Af Pia Melander Guilbert

Mandag d 30. marts kl. 09 påbegynder 29-årige Patrick Cakirli en lang gåtur. Den starter på Snorresgade 19 på Amager. Tirsdag d. 28. april skulle den gerne slutte ved Skolevej 5 i Skagen. Formålet med turen er at sætte fokus på ensomhed og vigtigheden af fællesskab. Derfor må Patrick kun gå, når han har følgeskab, ellers skal han stå stille. Derfor inviterer han dig og alle andre, der vil være med til at sætte fokus på det vigtige emne til at følge ham noget af vejen.

Se ruten her: https://cutt.ly/march-mod-ensomhed-2020-ruteplan og tilmeld dig eventuelt her via facebook i linket her

Når ensomhed begrænser
Det er tredje år i træk, Patrick går mod ensomhed, og turen bliver længere hvert år. Patrick har selv kæmpet med ensomhed, og ideen opstod, efter han i 2016 skrev ud på speciale medier, at han savnede at møde nye mennesker.

”Jeg er desperat efter at møde nye mennesker. Jeg er ensom og går igennem den sværeste periode i mit liv. Jeg sidder på trapperne foran Københavns Rådhus fra kl. 14-20. Jeg har sorte bukser og en North Face taske på.”

Opslaget fik mange positive reaktioner og blev et vendepunkt for Patrick. Ifølge Folkebevægelsen mod Ensomhed anslås der at være cirka 350.000 voksne danskere, som føler sig begrænsede i deres liv på grund af ensomhed, ligesom der anslås at være 22.000 børn og unge mellem 11-15 år, der føler sig ensomme.

Privatfoto

Seneste artikler

Fik du læst?