Vinterferieguide: 7 dejlige oplevelser i uge 7

Hvad skal vi lave i vinterferien? Er du en af dem, der til dine børns store overraskelse endnu ikke har lagt den store forkrommede plan for uge 7, eller er I bare ikke booket helt op endnu, så læs med her.

Kagebord og sliders hos Fru Munk
Mandag til torsdag kan du hos Fru Munk spise dig mæt i tidens største modefænomen på burgerfronten, nemlig sliders. Sliders er små miniburgere. Hos Fru Munk fås de med henholdsvis kylling i panko, oksefilet og pulled pork, samt   lækreste pomfritter. To forskellige slags koster 99 kr, tre slags koster 119,-.

Fredag afholder Fru Munk endnu en gang sit populære kagebord. Det lækreste udvalg af kager samt en valgfri kaffe, the eller kakao koster 199,-  for voksne og 85,- for børn under 8 år. Du kan vælge mellem følgende tidspunkter: 11-12:30, 13-14:30, 15-16:30 (udsolgt)
Læs mere her

Foto: Fru Munk

Skøjt jer i vinterstemning
Hvad er mere vinterferieagtigt end en tur i skøjtehallen? Ørestad Skøjtehal har udvidet åbningstiderne i uge 7, og lørdag er der aftenåbent med is-disco i bedste 70´er stil. Mandag til fredag er der åbent fra 13 til 16, lørdag fra 19-21.30 og søndag fra 14.45 til 17.45.

Alm pris: 15 kr. for børn og 35 kr. for voksne, dertil kommer skøjteleje til 30 kr.
Is-discopris inkl. skøjteleje: 75 kr. for børn, 100 kr. for voksne, Rabat ved brug af egne skøjter 25 kr., hjelmleje 10 kr. Læs mere her

Foto: Jumpstory

Billigt ud at spise
Tre retter for 215 kr + billetgebyr på 26 kroner. Det kan du få på mange restauranter i uge 7, der også er lig med restaurantfestivalen Dining Week.
Over 200 restauranter i den gode og til tider dyre er med. Ni af dem ligger på Amager. Læs mere og book biletter her

Foto: PR

Få masser af strikes i BBC
Bowlernes Bowling Klub kører særligt tilbud i vinterferien. Prøv en times bowling, inklusive skoleje, en kande valgfri sodavand og en snackkurv med tre slags chips for i alt 300 kroner.
Eller hvad med to timers bowling, inklusive skoleje, en kande valgfri sodavand og en snackkurv med tre slags chips for i alt 400 kroner.

Billig bowling, festlig stemning, og BBC garanterer for en dag, der tager kegler.
Læs mere og Book her

Foto: Jumpstory

Se lyset i mørket
Fra 1. til 23. februar viser Copenhagen Light Festival international lyskunst i byrummet, helt gratis. På Amager er der en lang række værker, der er samlet i det projekt, som kaldes “Amager lyser” en urban lysvandring hvor man kan cykle eller gå turen rundt på Amager og opleve lyskunst. Læs mere på Copenhagen Light Festival her

Foto: Kim Matthai Leland – PR

Gratis børneburger på Halifax
Hos Halifax på Amagerbro Torv 13 spiser børn gratis i vinterferien, hvis de følges med en voksen. En børnemenu indeholder en børneburger med valgfri ingredienser og valgfri bøf (125 gram) samt en pose børnefritter. Barnet skal være under 12 år.
Læs mere her

Foto: PR

Se Spioner på Missioner
I uge 7 viser Dragør Bio filmen Spioner på Missioner hver dag kl 14.  Der er tale om et helt nyt og sjovt eventyr med masser af humor, skøre gadgets, god musik og action – en film for hele familien!

Verdens mest tjekkede hemmelige agent, Lance Sterling (Will Smith) og det akavede teknologi-geni, Walter (Tom Holland), må mod alle odds arbejde sammen på den ultimative mission, som kræver en helt speciel forklædning: Lance forvandles til en modig, imponerende, majestætisk… due! Læs mere her

Læs også:

Vinterferietilbud fra BBC: En dag der tager kegler

Seneste artikler

Fik du læst?