Katrine Strandby og Lennart Bundgaard underviser tredje klasserne på St. Magleby Skole. Minimum en gang om måneden rykker de danskundervisningen udenfor til Kongelundsskoven eller Kongelundsfortet. Det giver gladere elever, færre konflikter og skærpet indlæring.
For to et halvt år siden blev Katrine Strandby og Lennart Bundgaard makkerpar i første klasserne og fandt hurtigt ud af, at de begge to drømte om mere bevægelse i undervisningen, om at undervise på en mere alternativ måde og at komme helt ud af klasserummet. Sammen med kollegaen Lars Stentoft fik de ikke bare gjort drømmen til virkelighed – men til en bragende succes.
”Vi stod med et hold 1. klasser, vi skulle have fra 8-14 hver dag, og de kunne koncentrere sig et kvarter ad gangen. Det blev nogle lange dage med den nye reform,” fortæller Katrine Standby.
”Og da vi så prøvede at tage de her ture ud i naturen, så blev det nogle rigtig gode dage,” supplerer Lennart Bundgaard.
Eleverne husker bedre
”Når man bor i en by som Dragør, hvor naturen er lige uden for døren, så er det bare om at bruge den,” fastslår Katrine Strandby, ”og børnene er vilde med det. De synes, det er toppen at komme derud, og vi synes, at vi når det samme, hvis ikke mere, når vi er derude.”
Selvom undervisningen foregår udendørs, er fokusset stadig danskfagligt. Her arbejder eleverne i værksteder med for eksempel personkarakteristik af hinanden, miljøbeskrivelser af fortet, beskrivelser med sanserne og makkerlæsning.
”Vi arbejder meget med bevægelsesdansk, og vi er gode til at bruge de emner, vi også arbejder med inde i klassen. På den måde er der en tydelig sammenhæng. Vi kan for eksempel have arbejdet med komposition i klassen, og så har vi taget tekster med ud, hvor de med kridt har tegnet handlingsbroen,” fortæller Katrine Strandby, ”vi oplever, at de bedre kan huske det, vi har lavet udendørs, og så synes de, at det er mega sjovt.”
Udflugterne foregår primært på flexdagene, hvor eleverne ikke følger deres faste skema. På disse dage får lærerne hjælp fra tre pædagoger, så de kan tage af sted med store hold af elever på tværs af klasser og årgange.
Færre konflikter og fri fantasi
Udover at eleverne husker undervisningen bedre, så skaber udendørsklasselokalet også en større ro blandt børnene.
”Vi kan mærke, at der er meget få konflikter, når vi er afsted. Selv når alle tre klasser er afsted, så kommer vi gennem dagen uden konflikter. Der kan derimod være mange konflikter, når vi er på skolen. Det handler nok om, at der er højere til loftet, ny energi, frisk luft og mulighed for at trække sig,” fortæller Lennert Bundgaard.
Han forklarer, at udeskolen letter undervisningen markant, og det kan blandt andet hænger sammen med, at dem, som har svært ved at sidde stille, får mulighed for at røre sig, og at der i det hele taget ikke er ret meget stillesiddende undervisning.
Legene skifter også, når børnene kommer ud i naturen. Mens boldspil dominerer legen i skolegården, åbner naturen for fri fantasi.
”Vi kan se, at de går tit i gang med rollelege, når de er i skoven,” fortæller Lennart Bundgaard, ”så bygger de huse og besøger hinanden. I skolegården er det mere boldspil med en masse regler, og det bliver de langt mere uvenner over. I skoven oplever vi aldrig de konflikter.”
”Deres fantasi er jo helt utrolig, når de leger derude. Det er de vildeste lege, de finder på,” supplerer Katrine imponeret.
Når den faglige del af dagen er slut, er der frokost, og bagefter samles alle om bålet til en lille belønning. Det kan være varm kakao, snobrød, skumfiduser eller pandekager.
Et fælles årgangsprojekt
Katrine Strandby, Lennart Bundgaard og Lars Stentoft har fra begyndelsen blandet eleverne i grupper på tværs af klasserne, hvilket i dag betyder, at de er én stor årgang. Og det kan mærkes. Børnene har ingen problemer med at arbejde sammen på kryds og tværs af klasserne blandt både piger og drenge.
”Vi har lavet udeskolen som et årgangsprojekt, så eleverne kender hinanden rigtig godt på årgangen. Vi kan dele hold på tværs af klasserne, og alle er trygge ved det,” fortæller Katrine.
Det store samlede hold giver mange fordele både i og uden for klasselokalerne. Det giver mulighed for at differentiere undervisningen ud fra fagligt niveau, så eleverne kan arbejde sammen med andre, der har brug for at øve sig på det samme. Det vil også gøre det både lettere, sjovere og tryggere, når eleverne i de højere klasser skal uddeles på valgfag på tværs af klasserne. Og så er det en stor fordel i skolegården.
”Der altid andre at finde i frikvarterne,” fortæller Katrine, ”de har 75 venner frem for 24. Der er altid en leg at være med til, for nu kender de hinanden så godt. Og når de har brug for en voksen, søger de i lige så høj grad de andre klasselærere som deres egen primære lærer.”
Stilleleg i bussen
Efterhånden ved eleverne præcis, hvad de må, og hvad de ikke må, når undervisningen rykker ud. De ved, hvor de må være, hvor langt de må gå væk. Og de ved også, at når Katrine fløjter, så skal de rotere videre til næste værksted.
”Der var nogle ting, vi lige skulle lære i begyndelsen – at køre i bus for eksempel,” griner Katrine, ”tit tager alle tre klasser bussen på samme tid. Så er vi altså 75 børn og seks voksne i én bus. Det er tydeligt at se, at dem, der står ved busstoppestederne, tænker: åh nej! Men vi har total stilleleg, når vi kører derud. Der er ingen, der siger noget, fra vi sætter os ind i bussen, til vi stiger af. De ved godt, at det er sådan reglen er, så de sidder bare og slapper af eller småsover op ad hinanden. På vejen hjem giver det helt sig selv. Der er de helt trætte.”
Lennart fortsætter: ”Efter en almindelig flexdag er de trætte i hovedet, eller fordi der har været konflikter. Men på en udedag er de fysisk trætte på en god måde.”
Undervisningen rykker ud uanset vind og vejr.
”Vi har haft nogle dage derude, hvor det har stået ned i stænger, men det har været nogle fantastiske dage alligevel. Vi tager afsted uanset vejret, og vi tager afsted hele året,” fortæller de og fremhæver også, at det stiller krav til forældreopbakningen, når der skal pakkes fornuftigt tøj, smøres gedigne turmadpakker og bæres over med vasketøj, der lugter af bål. Men forældrene er lige så glade som både børn og lærere.
Det er ikke så svært at komme i gang
Katrine og Lennart oplever, at der er mange lærere, der ikke kan overskue at gå i gang med udendørsundervisningen. De peger på, at det dels kan skyldes logistikken og planlægningen og dels skyldes, at der mangler materiale på området. Selv har de haft svært ved at finde danskfaglige opgaver.
Derfor har de oprettet deres egen idébank, som alle lærerne på St. Magleby Skole har adgang til.
”Nu har vi arbejdet med det så længe, at vi har fået et repertoire, så vi altid kan få en aktivitet koblet op på det emne, vi har arbejder med i klassen. Vi har skrevet alle aktiviteterne ned, vi har lavet i første og anden klasse og nu i tredje klasse, så det er nemt at gå til for os selv en anden gang eller for de andre lærere,” fortæller Katrine.
De har opfundet stafetter med ordklasser, skattejagt med forholdsord, løbediktater og meget mere, som nu er tilgængeligt for andre, der har mod på at rykke klasseundervisningen udendørs.
Logistikudfordringen har de selv løst ved at alliere sig med Dragør Ungdomsskole, der forvalter de lokale grejbanker og adgangen til Kongelundsfortets faciliteter.
”Vi har fået stor hjælp fra Ungdomsskolen til forskellige øvelser og udstyr,” fortæller Katrine, ”vi fik en rundvisning på fortet, inden vi gik i gang, så vi lige vidste, hvordan man kommer ind i grejbanken og får låst op ind til toiletterne.”
I grejbanken på Kongelundsfortet er der clipboards og ekstra blyanter, grej til teambuilding og udstyr til at lave bål. Kongelundfortet booker de gennem Christoffer Søe i ungdomsskolen.
”Man behøver jo ikke at tage ud lige så meget, som vi gør,” siger Katrine, ”men jeg kan virkelig anbefale, at man bare prøver det en enkelt dag.”
”Det giver noget at komme ud i naturen og se verden med andre øjne,” siger Lennart.
”Og klatre i træer!” tilføjer Katrine.
