4. oktober kommer alle de bedste hits til Wiedergården. Bob, Bruce og Neil kan desværre ikke selv synge for, og det er ikke kun på grund af corona. Heldigvis har vi Lassen, Lassen og Lassen til at sørge for en festlig stemning.

Af Pia Melander Guilbert
De har været her før, og nu er de tilbage. Søndag d. 4. oktober klokken 14 er der søndagscafé på Wiedergården med Lassen, Lassen og Lassen.
Glæd dig til et mix af Bob Dylan, Pete Seeger, Bruce Springsteen, Neil Young, Mikael Wiehe, Bjørn Afzelius, Mills Brothers og mange mange flere af de hits, du måske har ringet og lyttet til.
Det bliver med garanti en hyggelig eftermiddag. Der er kaffe og kage med i billetprisen, og du kan desuden købe diverse drikkevarer i cafeen.
Billetterne koster 75,- pr stk og kan købes i Informationen mellem 9 og 14. Ses vi?