Lille gruppe kommer til andagt i Hans Tausens Kirke

De fleste kirkegængere venter på, at der bliver åbnet for almindelige gudstjenester, men i Hans Tausens Kirke kommer en meget lille gruppe til andagt om søndagen.

Hans Tausens Kirke i Halfdansgade – andagter hver søndag…næsten.

Ganske vist er de fleste folkekirker lukket for almindelige gudstjenesterm, men flere kirker holder alligevel en form for gudstjeneste med stærkt reduceret adgang til kirken. I alle tilfælde er det nødvendigt at informere sig på den enkelte kirkes hjemmeside.

I Hans Tausens Kirke i Halfdansgade har man valgt at holde andagt om søndagen. Altså ikke en rigtig gudstjeneste, men en halv times andagt, hvortil der er plads til 20 personer, så der er rigelig plads mellem alle. I tilfælde af, at der ankommer familier, kan disse sidde sammen – og så er der plads til 28 gæster.

“Men der kommer slet ikke så mange i kirken i øjeblikket”, fortæller sognepræst Lars Ahlmann Olesen. Han oplyser til AmagerNyt.dk, at der på disse søndage typisk kommer mellem fem og syv gæster til andagt om søndagen.

Lars Ahlmann Olesen – sognpræst i Hans Tausens Kirke

“Der er heller ikke nogen sang af nogen art, og alle skal bære mundbind, når de går eller står”, tilføjer Lars Ahlmann Olesen og tilføjer, at kirken iøvrigt opfordrer de tilstedeværende at bære mundbindet under hele andagten.

De enkelte kirker håndterer corona-situationen lidt forskelligt, så det er klogt at informere sig på kirkernes hjemmesider.

Der er andagt i Hans Tausens Kirke på søndag 14. februar kl. 11 ved Lars Ahlmann Olesen.

 
 

Seneste artikler

Fik du læst?

Go’morgen Amager

Lørdag 8. maj – solen står op: 05.14 og går ned kl. 20.58. Dagen tiltaget med 08.42 minutter. Månen er aftagende – tre dage til nymåne. Vejret: Der

Læs mere »