Jeg har advaret så mange af mine jævnaldrende venner mod at begynde enhver form for historie med denne vending:
”Som dreng…”
Men nu kommer den altså:
Som dreng husker jeg med glæde de få dage, hvor der var så meget sne i Danmark, at man kunne få sin kælk frem og tage i Dyrehaven og kælke.
Helt vildt lækkert var det at suse ned ad diverse bakker i den skønne Dyrehave. Og når man blev stor nok så turde man også køre ned ad først ”Kamelryggen”, der havde to pukler og derfor var sk. sjov at drøne nedad – og til sidst, hvis man turde: ”Djævlebakken” – en, syntes en 10-årig, voldsom stejl sag, hvor der virkelig kunne komme drøn på.
En hel dag på kælkebakken – og så traskede man ellers afsted ned ad Dyrehavevej og til Klampenborg Station, hvor turen gik med toget hjem til Nørrebro Station.
Sulten, tørstig, træt og frysende var det fantastisk at komme hjem og få tørt tøj på og hygge sig resten af dagen med et TinTin-hæfte.
Verdensklasse.
Og det er i disse dage, at kælkene kommer frem mange steder rundt i landet. Lige fra Dyrehaven nord for København, Galgebakken i Svendborg, ved Klemens Kro på Bornholm – og mange steder på Amager Fælled. For slet ikke at tale om Lolland-Falster, hvor der også altid falder en masse sne.
Så meget i den forløbne uge, at butikkerne ganske enkelt blev ribbet for kælke. ”Udsolgt” stod der masser steder at læse – og skuffelsen i ungernes ansigter var stor.
Så må fantasien i gang: Plasticposer og vaskebræt må frem.
I sandhedens interesse er det mange år siden, at undertegnede har siddet på en kælk, hujende ned ad en bakke.
Sidst skete det på en skiferie til Saalbach i Østrig, hvor jeg som den eneste deltager ikke stod på ski, men kælkede i stedet.
Hvis jeg skal være helt ærlig har jeg altid været lidt nervøs for at stå på ski, og man kan udmærket tage på skiferie uden at stå på ski. Står man op en time senere end de andre, har man hele morgenmadsrestauranten for sig selv – det samme med den hyggelige by i løbet af dagen, mens tos…eh, skiløberne er oppe på løjperne. Og så er man også frisk og rask, varm og tør, når man tager mod de andre til afterski kl. 17.
Og med et par Oakley-solbriller i panden og en CraftPro-skihue er der ikke en sjæl, der kan se, at du har siddet på en kælk og ikke drønet ned ad sort løjpe…
Nå, det var et sidespring. Jeg har faktisk stadig min kælk, et eller andet sted nede i kælderen.
Nu skal den frem, og hvis jeg tager tidligt af sted er der vel ingen, der kan overvære, hvordan en mand på den anden side af de 60 år stadig kan være vild med at kælke.
Og jeg læser da for resten også stadig væk TinTin, så efter kælketuren er det hjem til TinTin og, jeg orker næsten ikke at sige det, for alle vil jo have det samme efter en kælketur:
Varm kakao og hjemmebagte boller.
Men det er altså traktementet efter en kælketur, og det er desværre også nødvendigt at bage bollerne selv, hvos man vil være sikre på at få nogen: Det er nemlig ikke alene kælke, der er udsolgte i disse dage: Man skal stå tidligt op, hvis man vil have friskbagte boller fra bageren, først på eftermiddagen er de væk.
Jeg ved det, taler af erfaring, godt jeg huskede at købe gær i dag.
God weekend…
