Udstilling af oliemalerier på Dragørfortet

Casper Aaquist viser anden del af sine Covid 19-2020-106-malerier i påsken

Et af Aaquists værker – Dragørfortet.

 

Så er der spændende kunst i Dragørfortet – hele påsken. Det er Casper Aaquist, der er klar med en udstilling – og det er anden del af udstillingen fra sidste år “Covid 19 – 2020 – 106 dage”.

Og der er endda gratis adgang til udstillingen, der er præget af nogle små overraskelser. Meget mere om udstillingen er kunstneren ikke interesseret i at oplyse på forhånd. Kom og bliv overrasket, lyder budskabet.

Casper Aaquist fik ideen til at lave sine værker, da Coronaen satte ind og lukkede store dele af samfundet ned. Han satte sig ned – og begyndte at male. Det havde han aldrig gjort før, og han ved egentlig ikke, hvorfor han kastede sig over maleriet.

Oluf Høst er et forbillede

Men det gjorde han altså, og resultatet kunne ses i Havnegalleriet i Dragør og blev modtaget særdeles positivt. Casper kalder sine billeder for minimalistiske og fortæller også, at Oluf Høst, der selv boede i nogle år i Dragør, er et forbillede.

Casper Aaquist bor i Dragør og er ellers køkkenchef i Teaterkælderen ved Det Ny Teater i København. Han er af restauratørfamilie, oprindelig fra Gilleleje, og har også boet på Fanø.

Mere er der faktisk ikke at sige, det er malerierne og udstillingen, det handler om. Slå et smut forbi i påsken og se de spændende ting.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?