Go’morgen, Amager…

Søndag 18. april – Solen står op klokken 5.59 og går ned klokken 20.20 
Månen er tiltagende – to dage til halvmåne

Vejret i dag: Mest tørt med nogen sol. Svag til jævn nordøstlig vind og temp. op mellem 10 og 15 grader.

18. april – Elutherius dag – efter en biskop fra det senere Jugoslavien i 200-tallet.

Militær flagdag – til minde om Slaget ved Dybbøl i 1864, hvor de danske styrker forskansede sig og blev nedkæmpet af de preussiske og østrigske tropper. Der var herefter fri adgang til resten af Jylland.

Zimbabwe har nationaldag – og fejrer frigørelsen fra Storbritannien i 1980.

 

Hvad skete?

2005: 115 kardinaler bliver låst inde i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet i Rom. Her skal de blive, indtil de har valgt en afløser for pave Johannes Paul 2., som døde tidligere på måneden.

1998: Anders Fogh Rasmussen bliver på Venstres landsmøde valgt som ny partiformand. Han efterfølger Uffe Elle­mann-Jensen.

1980: Den tidligere britiske kronkoloni Rhodesia bliver til den uafhængige stat Zimbabwe.

1954: Oberst Nasser griber magten i Egypten.

1949: Republikken Irland bliver officielt proklameret.

1947: De engelske besættelsesstyrker forsøger forgæves at sprænge den tyske ø Helgoland bort. Øen var under Anden Verdenskrig Nazitysklands farligste fremskudte fæstning.

1906:  San Francisco bliver ramt af et jordskælv, der forårsager adskillige ildebrande. 28.000 huse bliver ødelagt, og mere end 1.000 mennesker omkommer.

1904: Fingeraftryk anvendes første gang i en retssag.

1864: Preussiske og østrigske tropper stormer Dybbøl, hvor de danske styrker har forskanset sig. Danskerne bliver nedkæmpet, og resten af Jylland kan erobres.

 

TIL LYKKE TIL:

49 år Lars Christiansen – håndboldspiller med 338 landskampe
54 år Maiken Wexø – tv-vært
65 år Lise Lotte Lohmann – skuespillerinde
79 år Børge Krogh – dansk Europamester i boksning
81 år Leif Sylvester Petersen – maler, skuespiller, gøgler, sanger

 

Født 18. april:

1923 Leif Panduro – forfatter (død 1977)

1918 Gabriel Axel – filminstruktør, Oscar-vinder 1988 (død 2014)

1903 Lulu Ziegler – abaretsangerinde (død 1973)

 

Død 18. april:

2002 Thor Heyerdahl – norsk arkæolog, opdagelsesrejsende (87 år)

1955 Albert Einstein – tysk fysiker, tildelt Nobelprisen 1921 (76 år)

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?