Go’morgen, Amager…

Torsdag 22. april – Solen står op klokken 5.50 og går ned klokken 20.28
Månen er tiltagende – to dage efter halvmåne, fem dage til fuldmåne.

Vejret i dag: Tørt med en del sol. Temperaturer mellem syv og 11 grader.

22. april Gajus dag – efter en romersk pave i årene 283-95. Muligvis martyrdræbt under kejser Diocletians kristen­forfølgelser.

 

Hvad skete?

1998 Et billede af Christoffer Wilhelm Eckersberg sætter dansk rekord på en auktion, idet det indbringer 4,1 mio kr fra en schweizisk køber.

1986 EF’s udenrigsministre vedtager at indføre et EF-flag. Det skal have blå baggrund og en cirkel med 12 gyldne stjerner, en for hver af de nuværende medlemslande.

1933 Tyskland forbyder ved lov, at jøder arbejder som sagførere og læger

1978 Israel vinder Europæisk Melodi Grand Prix i Paris med sangen “A-Ba-Ni-Bi”, sunget af Yizhar Cohen & The Alpha Beta. Danmark deltager efter 11 års pause med gruppen Mabel, som bliver nummer 16 med deres egen “Boom boom”.

1972 Københavns sidste sporvogn, linie 5, kører sin sidste tur.

1938 K.B. Hallen i København bliver indviet af kong Christian den Tiende. Arkitekterne bag hallen er Poul Henningsen (PH) og Hans Hansen.

1933 Nazi-Tyskland forbyder ved lov, at jøder arbejder som sagførere og læger

1918 Kvinder stemmer for første gang ved et folketingsvalg i Danmark og fire kvinder vælges ind i Folketinget

1889 Klokken tolv middag går startskuddet til bosættelse af det tidligere indianerland Oklahoma, og tusinder strømmer over grænsen for at gøre krav på et stykke jord. Oklahoma bliver USA-stat i 1907.

1869 Danmarks første cykelvæddeløb bliver afviklet på Strandvejen ved København. Der køres på velocipede, også kaldet væltepeter – cyklen med det store forhjul uden kædetræk.

1500 Den portugisiske søfarer Pedro Alvarez Cabral kommer på sin vej mod Indien ud af kurs og opdager Brasilien.

 

Født 22. april:

1975 – Carlos Sastre, spansk cykelrytter.
1937  Jack Nicholson – amerikansk skuespiller
1936  Glen Campbell – amerikansk country-sanger (død 2017)
1870  Vladimir Ilich Lenin – russisk tyran og Sovjetstatens første leder (død 1924)

Død 22. april:

2002  Linda Lovelace – amerikansk pornostjerne med kultstatus (53 år)
2000  Bjarne “Cæsar” Rasmussen – folkesanger (61 år)
1983 Earl Hines, amerikansk jazzpianist (80 år)
1994  Richard M. Nixon – USA’s 37. præsident 1969-1974 som gik af i vanære (81 år)
1933  Henry Royce – britisk Rolls-fabrikant (70 år)
1930  Jeppe Aakjær – digter (63 år)

 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?

Meget mere end en trappe

Endelig blev den indviet: Dragør Skole har fået arkitekttegnet læringstrappe   Af Camilla Lærkesen Den har allerede været flittigt brugt, men fredag morgen inden efterårsferien

Læs mere »