Go’morgen, Amager…

Lørdag 24. april – Solen står op klokken 5.45 og går ned klokken 20.32
Månen er tiltagende – tre dage til fuldmåne

Vejret i dag: Tørt med en del sol. Temperaturer mellem syv og ti grader

 

24. april – Albertus dag – efter en svagelig dreng født i Bøhmen år 956. Hans mor lovede at vie ham til kirkens tjeneste, hvis han blev rask, og han endte som ærkebiskop i Prag. Han blev martyrdræbt i år 997.

 

Hvad skete?

2007 DR’s ledelse fremlægger en spareplan, der skal dække budgetoverskridelsen på 300 mio. kroner for skandale-byggeriet af DR-byen. Der bebudes fyring af 300 ansatte, og sportsredaktionen bliver skåret ned med to tredjedele og må bl.a. sige farvel til OL og VM i fodbold.

2006 Egypten bliver for tredje gang på halvandet år ramt af terror­bomber. Tre bombe­eks­plo­sio­ner i badebyen Dahab dræber 18 og sårer adskillige, heriblandt fem danske turister.

2005 Pave Benedict XVI bliver formelt indsat som Den Katolske Kirkes 265. pave.

2004 De cypriotiske vælgere stemmer om genforening af den delte ø. Den nordlige, tyrkiske del stemmer ja, mens den sydlige, græske del siger nej til et samlet Cypern.

1986 Hertuginde Wallis Simpson af Windsor dør i Paris, 89 år gammel. Det var for hendes skyld, kong Edward VIII i 1936 opgav den britiske trone og abdicerede.

1982 Vesttyskland vinder Europæisk Melodi Grand Prix i England med “Ein Bisschen Frieden” sunget af Nicole. Danmark bliver nummer 17 med gruppen Brixx og deres “Video, video”.

1976 Det islamiske Europaråd i London tager afstand fra Jens Jørgen Thorsens Jesus-filmprojekt

1975 Tyske terrorister fra Baader-Meinhof-gruppen dræber to gidsler på den vesttyske ambassade i Stockholm og sprænger bygningen i luften.

1970 Gambia bliver en selvstændig stat efter at have været britisk koloni siden 1843.

1924 Thorvald Stauning bliver statsminister i Danmarks første socialdemokratiske regering. Nina Bang bliver undervisningsminister, og dermed landets første kvindelige minister.

1916 Irerne indleder påskeopstanden mod det britiske styre

1868 Loven om Esbjerg Havn, der skabte byens opståen, vedtages.

 

Født 24. april:

1972 Anne Dorthe Tanderup, håndboldspiller
1954  Pia Rosenbaum – entertainer og instruktør
1942  Barbra Streisand – amerikansk skuespillerinde og sangerinde
1920  Jørgen Clevin – lærer og tv-tegner med sans for at klippe og klistre (død 1993)

Død 24. april:

2004 Estée Lauder, amerikansk grundlægger af kosmetikfirma (98 år)
2004  Mogens Mugge Hansen – journalist og forfatter  (66 år)
1982  Sigrid Horne-Rasmussen – skuespillerinde (66 år)
1977  Ole Monty – skuespiller (68 år)
1977 John Mogensen, musiker (48 år)

 

Seneste artikler

Ina Wittbold foran Dragør Havnegalleri, der, som navnet antyder, ligger lige ved havnen. Foto: Rasmus Mark Pedersen.

Dragør Havnegalleri skal være en kulturoplevelse

Lige siden den tyske billedkunstner Ina Wittbold sidste år overtog havnegalleriet, er hendes idéer blevet til virkelighed. Det er nemlig vigtigt for hende, at galleriet ikke alene tilbyder kunst, men også skaber oplevelser

 
 

Fik du læst?