Så er der Ulvetime i Sundby igen

På grund af Corona har der været lukket ned for den populære ulvetime i Sundby Kirke – men i eftermiddag er der ulvetime igen…

Så er der ulvetime i Sundby Kirke. (Foto: Finn Edvard)

Af Lene Dam Jørgensen

I Sundby Kirke mødes børn og voksne til den populære “ulvetime” en gang om måneden. Det er en særlig gudstjeneste i børnehøjde for børn og deres voksne.

Der har været en pause på grund af restriktionerne, men onsdag 28. april fra kl. 17 til 18 kan der igen holdes ulvetime på kirkepladsen. Her vil der være gudstjeneste med sang, fortælling og goodiebag.

At ulvetimen vender tilbage vækker jubel, men der er stadig restriktioner, der skal overholdes, så der skal holdes afstand m.v.

Ulvetime er gudstjeneste i børnehøjde. Det er en særlig gudstjeneste for børn og deres voksne. Her er der plads til nysgerrighed, leg og barnetro. Præsten er Morten Sternberg. Han har tidligere fortalt, at der tit er mellem 30-40 deltagere til ulvetime.

Aktuelt tema: St. Bededag

Ulvetime tager udgangspunkt i et aktuelt tema og giver børnene en fornemmelse af, at kirken er en del af den verden, som børnene oplever andre steder i livet. Der er altid en særlig aktivitet tilknyttet til netop dette tema – og denne gang er det Store Bededag.

At være til Ulvetime handler først og fremmest om at have det sjovt. Hver gang læses der højt fra spændende historier, der synges flotte sange og ikke mindst så hygger børn og voksne sig. Under normale forhold spises der sammen, men det kan ikke lade sig gøre nu på grund af restriktionerne, men goodiebag vil der være.

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?