Lørdag 1. maj – Solen står op klokken 5.29 og går ned klokken 20.46
Månen er aftagende – fire dage efter fuldmåne, to dage til halvmåne
1. maj – Valborgs dag – efter en engelsk prinsesse og nonne, der i 779 døde som abbedisse i et benediktinerkloster i Hildesheim i Tyskland.
Arbejdernes internationale kampdag – har været markeret i Danmark siden 1890.
Hvad skete?
2009 Den første dansker konstateres smittet af H1N1-influenza alias influenza A alias svineinfluenza. Sygdommen er opstået i Mexico og har skabt panik over hele verden.
2004 EU bliver udvidet med 10 østeuropæiske medlemslande.
1997 Partiet Labour vinder det britiske parlamentsvalg efter 18 års konservativt styre. Tony Blair bliver ny premierminister.
1995 Danske sygeplejersker indleder en massiv konflikt i protest mod løn- og arbejdsforholdene.
1979 Grønlands hjemmestyre træder i kraft.
1978 Bombemanden, som siden august sidste år har opskræmt Storkøbenhavns befolkning, bliver afsløret, da han selv bliver kvæstet af sin niende bombe. Det viser sig at være en 19-årig gymnasieelev.
1975 De første kvindelige konstabler påbegynder en uddannelse ved Livgarden.
1969 Eddie Skoller har sin første offentlige optræden i Tivolis Visevershus.
1967 32-årige Elvis Presley bliver gift i Las Vegas med den 21-årige model og skuespiller Priscilla Ann Wagner.
1960 Et amerikansk U-2-rekognosceringsfly bliver skudt ned over Sibirien i Sovjetunionen. Piloten redder sig ud og bliver arresteret. Han bliver idømt ti års fængsel for spionage, men i 1962 udvekslet med en russisk spion.
1955 Elvis Presley indleder sin første USA-turné.
1949 De første tipskuponer ligger klar på tobakshandlerens disk. Prisen er 25 øre pr. række, og der er topgevinst ved alle 12 kampe rigtige.
1945 Hamburg Radio meddeler officielt, at Adolf Hitler er død i Berlin, at Joseph Goebbels har begået selvmord og at det tyske hovedkvarter i Italien har overgivet sig betingelsesløst.
1937 Den spanske maler Pablo Picasso tegner de første skitser til billedet Guernica. Tyske fly har fem dage tidligere bombet baskerbyen af samme navn.
1931 Empire State Building i New York bliver indviet. Med sine 102 etager er det verdens højeste bygning – indtil videre.
1923 Danmarks første færdselslov træder i kraft.
1889 Den internationale arbejderkongres vedtager i Paris, at der fremover på den 1. maj skal demonstreres for 8-timers arbejdsdag i alle europæiske lande.
1873 Missionæren dr. David Livingstone bliver fundet død i det nuværende Zambia, efter at han et par år tidligere blev fundet i live af en anden opdagelsesrejsende, Henry Stanley.
1840 Verdens første frimærke bliver udgivet i Storbritannien. Motivet er dronning Victoria i profil, mærket er trykt i sort og har værdien 1 penny. Blandt frimærkesamlere er det berømte mærke kendt som “One Penny Black”.
1676 Rigsadmiral Niels Juel erobrer Gotland i Sverige. Danskerne bliver modtaget som befriere.
Født 1. maj:
1960 Peter Mikkelsen – fodbolddommer
1929 Bent From – revyforfatter (død 1999)
1923 Joseph Heller – amerikansk forfatter til bl.a. “Punkt 22” (død 1999)*
1916 Glenn Ford – canadiskfødt amerikansk skuespiller (død 2006)
1914 Aage Stentoft – komponist, teater- og revymand (død 1990)
1852 Martha Jane Cannary alias “Calamity Jane” – amerikansk skarpskytte (død 1903)
Død 1. maj:
1998 Eldridge Cleaver – amerikansk Black Panther-leder (62 år)
1997 Bo Widerberg – svensk filminstruktør (66 år)
1989 Anne Marie Lie – Lommerpige, skuespillerinde og forfatter (43 år)
1965 Spike Jones – spøjs amerikansk musiker og orkesterleder (53 år)
1945 Joseph Goebbels (47 år)