Hvad bestilte De i fredags?
Svært ved at huske det?
Det har jeg. Jeg aner ikke, hvad jeg rendte rundt og lavde i fredags, men hvis De spørger mig, hvor jeg tilbragte nytårsaften 1972, så ville jeg sporenstrengs svare: “I en lejlighed i Køge”. Og jeg ville kunne huske maden, vi fik, musikken vi hørte – og næsten alle navne på de tilstedeværende.
Utroligt, men sandt.
Menuen dengang stod på et mægtigt, koldt bord, masser af øl – og desværre vist også noget brændevin, som flere senere blev syge af. Vi var ikke så gamle…
Musikken var bl. a. Gilbert O’Sullivan (Alone Again), Elton John (Rocket Man) og Cat Stevens (Morning has broken) og Elvis (Burning Love). Og gad vide, om ikke min ven Torben Lendager og Walkers har sneget sig ind med deres tophit “Vi holder fest”? Det tror jeg…
Min borddame var min daværende kæreste Anette og hendes søster Gitte og kæresten Leif var også med. Ja, jeg kan huske dem allesammen.
Men i fredags? Aner det ikke…
Forleden vågnede jeg op et smukt sted i Allinge, næsten lige overfor den plads, hvor der holdes Folkemøde. I næste måned bliver der – trods Corona – et mylder af mennesker her.
Men forleden var der bare nogle få stykker på stedet. De var på vej til at få taget en Corona-test, der foregår i Domen, der er et centralt punkt under Folkemødet.
Det småregnede, og der kom en bil kørende i ny og næ på Strandvejen i Allinge. Og en bus på vej til Sandvig.
Selv tempoet var stille. Og der blev endnu mere stille, da jeg med et saftigt æble i lommen satte mig ud i haven og lyttede – til stilheden. Ude på havet var der ingen skibe, der forstyrrede det smukke syn af Østersøen – alt var roligt og stille.
Der skete absolut ingenting – og jeg nød det.
Og jeg kom til at tænke på, at jeg skulle bruge noget mere tid i den – eller anden – have – med et saftigt æble i lommen. Det er dog en herlig frugt. Højest med en god bog som selskab, eller måske et enkelt menneske, men ellers alene.
Tømme hjernen for alle de indtryk og påvirkninger, som vi mennesker konstant udsættes for. Og som får tiden til at fare afsted. Der er noget hele tiden…
Samme aften åbnede jeg for fjernsynet, men blev straks konfronteret med en masse snakkende mennesker, der højrøstet diskuterede, mens en fiffig mand rendte rundt om sig selv og så udspekuleret ud. De fleste af dem – inklusive den fiffige – ville faktisk helst høre på – sig selv.
Et teaterstykke i tv senere på irriterede mig – de medvirkende råbte hysterisk på scenen og jeg slukkede hurtigt. Nu kan jeg bedre forstå, at teater skal have statsstøtte…
TV består efterhånden mest af snakkende mennesker. Godmorgen mig her, godaften mig der…snak-snak-snak.
Hvor skøn at sidde i en stille have i Allinge og nyde et sødt og saftigt æble. En skøn eftermiddag med tid til eftertanke. Hvad blev der af ham? Af hende? Har jeg glemt én, der har det svært?
Jeg skal huske at hente rensetøj.
Det kan faktisk være meget mere vigtigt med den slags stille tanker end at følge med i mediernes brøl om CO2-udslip, EU-topmøder og mennesker, der er sure over, at de skal gå med mundbind og ikke kan komme til Roskilde Festival.
En stille have i Allinge. Mere forlanger jeg ikke…
God weekend…
