Kristi Himmelfart? Siger det os overhovedet noget?

Hvorfor fejrer vi Kr. Himmelfarts Dag? Er det bare endnu en fridag, hvis navn ikke siger os noget? Fhv. sognepræst ved Korsvejskirken Agnethe Zimino fortæller…

Agnethe Zimino – fhv. sognepræst ved Korsvejskirken.

 

Af Agnethe Zimino

 

Vi finder selvfølgelig oprindelsen til Kr. Himmelfarts Dag i Bibelen i Lukas evangeliet og i Apostlenes Gerninger.

Vi er 40 dage fra Jesu opstandelse, og vi har flere beretninger, hvordan den opstandne Jesus mødte sine disciple. Han underviste dem om Guds rige, og han spiste sammen med dem. Han var altså hverken et spøgelse, eller noget de i deres fantasi forestillede sig som levende.

 Nu tog han afsked med dem for en stund.

 Jesus samlede sine disciple omkring sig på et bjerg.

Det er vigtigt, hvad der bliver sagt de sidste timer inden en afsked.

At tage afsked

Når vi tager afsked f.eks. med en døende, så er det altid meget vigtigt, hvad der bliver sagt helt til sidst. Vi plejer også at være ekstra lydhøre og nærværende, for de sidste ord er altid noget, vi vil huske som vigtigt, og vi plejer at dele det med hinanden igen og igen, sådan også her på bjerget. Hvad Jesus sagde, og hele den måde han forlod dem på, var vigtigt! De huskede det og delte det med hinanden.

Jesus gav dem en himmelsk opgave, men de skulle vente og ikke fare afsted.

De skulle blive i Jerusalem, indtil de var rustet til opgaven. Det havde ellers været naturligt at skynde sig afsted – væk fra det Jerusalem, hvor de havde oplevet alt det grusomme – Jesu lidelse og død — men også det fantastiske – det underfulde, at Jesus havde vist sig at være blevet levende igen. De fleste kom fra en anden egn, fra Galilæa, og de havde helt sikkert lyst til at stikke hjemad.

Jesus forsvandt

Jesus gav dem en opgave. Han sagde, de skulle gå ud og gøre alle folkeslag til hans disciple. Han sagde, at de skulle gøre det ved at døbe mennesker og lære dem alt det, som Jesus havde lært dem. En enorm opgave til en lille flok mennesker, som gang på gang havde vist, at de intet fattede eller forstod, og som ofte havde svigtet ham, når det gjaldt. Men med opgaven – ordren – var der heldigvis et stort løfte: Jesus sagde, ”og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”! Og så var der en vigtig tilføjelse, men ” I skal blive her i Jerusalem, indtil I er blevet iklædt kraft fra det høje”!

 Og da Jesus havde sagt det, så forsvandt han for dem. En sky tog ham væk fra deres øjne, og det er det, vi kalder for Kristi Himmelfart, og det er pga den begivenhed, at vi har fri den dag – for at fejre, at Jesus gav os en opgave, og fordi han med opgaven gav os et løfte om Helligånden, som vil komme og fylde os med sin kraft og sin fylde, så vi får guddommelig hjælp til at gøre, hvad Jesus har befalet os at bruge vort liv på.

Brug ventetiden

Ventetid kan bruges til noget – også i vores liv. Måske skal vi også bruge tiden inden pinse til at bede om, at Gud må fylde os med sin Ånd, så vi bliver mere frimodige om det, at vi er kristne.

Så sad Jesu disciple da og ventede og bad helt sikkert i 10 dage, indtil det blev pinse. De var ikke i tvivl om, at Jesus havde ment det, da han sagde, at de skulle bruges til at fortælle alverden om Guds kærlighed, om Guds nåde og barmhjertighed. De skulle ikke bare fortælle om det, men de skulle leve det i deres hverdag, så mennesker kunne se, at de er elsket og favnet af Gud i et ganske almindeligt hverdagsliv. Fortælle at livet ikke slutter her ved døden, men at der er ”mere mellem Himmel og jord” – Jesus havde jo selv sagt det: ”Den, som tror på mig, han skal leve, selvom han dør!”

Uden hjælp fra Guds Ånd kunne opgaven ikke løses.

Nej, uden Helligåndens hjælp og kraft kunne det ikke lade sig gøre, for vi er nu engang mennesker, som har brug for Guds hjælp og Guds styrke til at leve et kristenliv, og vi er underligt naturligt feje, så vi tier alt for meget stille med den gave, vi har fået, at vi må være trygge i tilliden til Guds kærlighed.

 De var glade, da de havde taget afsked med Jesus.

Man plejer ellers ikke at være glad, når man siger farvel til en, der betyder meget for en, men disciplene var glade. Mens de så Jesus forsvinde bag en sky, står der, at han forsvandt, ”mens han velsignede dem!”

Der er altså én ting, Jesus ikke blev færdig med, da han gik her på jorden – nemlig – at velsigne os, og derfor kan vi være glade – også på en dag som Kristi Himmelfart.

God Kristi Himmelfarts dag til jer alle!

Kærlig hilsen fra Agnethe Zimino

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?