Inden for de næste par uger er Taraxacum Officinale ved at slutte foråret i min have. Herfra skal lyde: Tak for besøget og på gensyn næste år!
Taxaxacum Officinale findes i 100 varianter, og ejer du bare en kvadratmeter jord – til nød en altankasse – får du besøg af mælkebøtten. Den har været en lille smule forsinket i år, men har på det seneste virkeligt fået fat og står og provokerer med sin gule farve.
Min opkørsel til huset, hård som beton, har leveret de første hundrede mælkebøtter, og jeg har troligt kappet hovederne af planterne. Når jeg vender mig om for at gå ind i gården og snuppe en øl, er der vokset en halv snes stykker i hælene på mig. Jeg kan ikke få fat i den dybtliggende pælerod, og så er jeg lige vidt.
Selv om jeg er på nakken af mælkebøtten, kan jeg godt lide planten, fordi den aldrig giver op. Trods vanskelige kår stikker den sit gule hoved op i sprækkerne i asfalten og imellem fliserne. Den vælger sin plads og tager ingen hensyn. Ofte kommer den ved hussokler, hvor det er svært at bruge lugejernet.
Alt efter temperament fjerner haveejerne mælkebøtter, men mange lader dem stå ud fra devisen ”mit liv er for kort til at hakke mælkebøtter.” Når planten folder faldskærmen ud overskrider den alligevel matrikelnumrene – ikke mindst i blæsevejr, og så står man tilbage med et ubenyttet lugejern.
Hvis man virkelig vil myrde den gule plante, skal den smøres med midlet Jabio Glyphosat. To uger senere er den død. Men hvem bukker sig ned 500 gange, når man i stedet kan plukke planten og bruge bladene i en salat sammensat med skvalderkål og brændenælder (det er noget jeg har læst på nettet).
Når jeg bevæger mig rundt i kvarteret, kan jeg se, at danskerne sine steder har et afslappet forhold til mælkebøtten. Den står bl.a. ved hækkene omgivet af hundelorte og brugte mundbind. Så det er sin sag at begynde at luge på de betingelser. Og da kommunen gerne vil være grøn, accepteres mælkebøtten.
Vi lader planten stå og bruger i stedet tiden til at sortere husholdningsaffald. Vi renser makreldåser til venstre og sorterer plastikbakker til højre. Det hele kommer ned i de grønne beholdere, der matcher de gule mælkebøtters blade så fint.
Skal vi tale om negative ting i haven, er de hvide pletter på fliserne et godt samtaleemne. Disse vækster af lav har fået fine betingelser de sidste 10 år, fordi der ikke mere er så meget svovl i luften. Firmaerne står i kø og tilbyder at fjerne pletterne ” og så kommer vi forbi hvert forår og ser, om dine fliser skal have endnu en behandling,” kan man læse i annoncerne. Ja det bliver et angreb på min tegnebog, men det er svært at leve med disse pletter, der minder om et forstenet snevejr. Så mon ikke der snart rykker en mand ind med en spuleslange!
Om ikke andet så den dag huset sættes til salg.
