Mandag 31. maj – Solen står op klokken 4.37 og går ned klokken 21.38
Månen er aftagende – fem dage efter fuldmåne, to dage til halvmåne
Vejret i dag: Tørt og solrigt, med temperaturer mellem 17 og 23 grader. Svag til let vind mest fra vest og sydvest. I aften og i nat tørt og først mest klart vejr, sener mere skyet. Temperaturer mellem 8 og 11 grader, og svag til jævn vind. (DMI)
31. maj – Petronellas dag – efter apostelen Peters smukke datter, som havde afgivet løfte om aldrig at gifte sig. Da en fornem romer ville gifte sig med hende, udbad hun sig betænkningstid, og sultede sig derefter ihjel, efter at have modtaget den hellige nadver.
Hvad skete denne dato?
2008 “Naturnatten” har premiere med 31 aften- og nattearrangementer over hele landet. Skov- og Naturstyrelsen står bag arrangementerne. Læs mere
2007 Udvalget bag Danmarks Eliteidræts-kanon beslutter, at Bjarne Riis skal fjernes fra kanonen, efter han i sidste uge indrømmede, at han var dopet, da han vandt Tour de France i 1996.
2006 En flaske rødvin, Petrus magnum 1921, får hammerslag ved 110.000 kroner – den dyreste flaske vin, der nogensinde er solgt på en dansk auktion
2005 Det svenske atomkraftværk Barsebäck lukker og slukker efter at have produceret strøm siden 1975. Beliggende kun 20 km fra København har værket affødt mange danske protester, og skiftende svenske regeringer er løbet fra mange løfter om afvikling.
1997 Storebæltsfærgen Dronning Ingrid sejler sin sidste tur Korsør-Nyborg.
1996 Folketinget vedtager en særlov, hvis formål er at fjerne tilskuddet til 32 Tvind-skoler.
1995 Prins Joachim præsenterer ved et pressemøde sin forlovede, den østrigsk-kinesiske Alexandra Manley fra Hongkong.
1976 Den engelske rockgruppe The Who kommer i Guinness Rekordbog ved at spille med den højeste lydstyrke nogensinde målt ved en koncert. Udstyr på i alt 76.000 watt får lyden op på 120 decibel.
1968 Folketinget vedtager at indføre kildeskat fra 1970.
1962 Adolf Eichmann, højtstående tysk Gestapomand under Anden Verdenskrig, bliver henrettet ved hængning i fængslet i Tel Aviv. Han er året før blevet kidnappet i Argentina og hemmeligt bragt til Israel, hvor højesteret har dømt ham ansvarlig for millioner af jøders død.
1961 Sydafrika bliver en selvstændig republik.
1939 Danmarks underskriver i Berlin en ikke-angrebspagt med Tyskland. De øvrige nordiske lande har valgt at takke nej til en sådan traktat.
1916 Verdens hidtil største søslag, Jyllandsslaget, bliver udkæmpet ud for den jyske vestkyst, hvor 250 tyske og britiske skibe mødes i kamp. 10.000 marinere bliver dræbt.
1911 Det synkefrie passagerskib Titanic bliver søsat fra skibsværftet i Belfast, Nordirland. Efter klargøring sejler det i april året efter ud på sin første og sidste rejse.
1905 Det karakteristiske tårn i Zoologisk Have i København bliver indviet. Tårnet, der er bygget af tømrermester Otto Arboe, rejser sig 43,5 meter over Frederiksberg Bakke. Læs mere
1884 Århus får sin første hestesporvogn. Ruten må lukke elleve år senere, og først i 1904 kommer der elektriske sporvogne i byen.
1859 Tårnuret Big Ben i parlamentsbygningen i London slår sine første slag.
Født 31. maj:
1977 Joachim B. Olsen – kuglestøder, politiker, kommentator
1965 Brooke Shields – amerikansk skuespillerinde
1953 Louise Frevert – mavedanserinde og MF for DF
1945 Rainer Werner Fassbinder – tysk filminstruktør (død 1982)
1930 Clint Eastwood – amerikansk skuespiller
1923 Rainier III – fyrste af Monaco 1949-2005 (død 2005)
Død 31. maj:
1983 Jack Dempsey – amerikansk sværvægtsbokser (87 år)
1968 Preben Uglebjerg – skuespiller og entertainer (37 år)
1809 Franz Joseph Haydn – østrigsk komponist (77 år)