I havets blik ser du dig selv…

En lyrisk hyldest til Amagers Helgoland – samt en brandtale til forsvar for Danmarks kyststrækninger.

Lille Helgoland…

 

Af forfatter Daniel Boysen

 

Naturen, det billige skidt, er der én, der en gang har sagt med tyk ironi.

Ironien i udsagnet er ikke kun tegn på, at naturen er dyrebar for os, men også at vi mennesker tager den totalt for givet.

Hvordan kan vi tage noget, der er så dyrebart for givet, kunne man så spørge?

Jo, simpelthen, fordi den er der  – og er ekstrem generøs over for os mennesker.

Den er generøs, fordi den ikke bare giver os ilt, mad og vand og mange timers underholdning i en robåd eller på et skib (altså hvis vi ser op fra skærmen), men også fordi den giver os mental ro.

De grønne blade på træerne laver ikke bare ilt, de blinker til os i solen i grønne nuancer, man siger, er gode for øjnene. J

Jeg tror slet ikke, vi helt forstår, hvor afhængige vi egentlig er af en natur i balance. I havet svømmer der ikke bare fisk, som vi spiser, havet ligner også grønt, blå eller gyldent glas, og efter et vinterbad ved Amagers Helgoland føler vi os optimistiske og mere friske.

Vi har endnu ikke fattet omfanget af naturens forudsætning for vores tilstedeværelse og velbefindende.

Daniel Boysen – (Foto: Marianna Gil)

Jeg mener, de danske kyststrækninger skal forblive fredet og fredes og beskyttes, jeg mener, der skal fiskekvoter til, fordi det er vores ansvar ikke at begå rovdrift på dyrelivet i havområder, og fordi det er alle mennesker forundt at være optimistiske og friske.

Den primære årsag til naturbeskyttelse er dog allerførst og fremmest en beskyttelse af dyre- og plantelivet i havet, at beskytte naturen, fordi den har sin egen ret, fordi vi alle er ansvarlige for vores strande og havområder. At vi alle bruger naturen, men også passer på den.

Naturen er stærk, men hvis vi skal forstå dens styrke, må vi også forholde os til dens sårbarhed. Havet er ikke ansvarligt for sig selv, vi er i den her verden nu den dominerende art, og det kræver, at vi tager ansvar for den sårbare natur.

Hvem sidder der bag skærmen, ja, det er sgu ikke længere Jens Vejmand, det er da os.

Og selvindsigten er det småt med, det er ikke materiel fattigdom, der er problemet.

Problemet er, at vi af ren og skær grådighed går glip af det kæmpemæssige vidunderlige mirakel, der er lige foran os. Det, der er den egentlige sandhed om os, nemlig naturen.

Hvis vi tager naturens styrke og sårbarhed alvorligt, tager vi os selv alvorligt.

Og det er da mere end bare et forsøg værd.

 

 

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?