Go’Morgen, Amager…

Lørdag 5. juni_ Grundlovsdag – Solen står op klokken 4.33 og går ned klokken 21.44
Månen er aftagende – fem dage til nymåne

Vejret i dag: Tørt og nogen eller en del, stedvis sløret, sol. Temperaturer mellem 20 og 25 grader, ved kysterne noget køligere. Vinden bliver hele døgnet svag til jævn. (DMI)

5. juni – Grundlovsdag – Bonifacius dag – efter den engelske missionær, som blev Tysklands apostel og ærkebiskop i Mainz. I år 755 blev han, sammen med 50 præster, dræbt af friserne under en mission for at omvende dem.

Fars dag – en amerikansk opfindelse, som første gang blev holdt i 1910. Siden 1972 har dagen i USA været officiel helligdag på tredje søndag i juni. Danmark har fra 1935 fejret den samtidig med Grund­lovs­dag, mens svenskerne venter til den anden søndag i november.

Serbien har nationaldag – og fejrer selvstændigheden ved opløsning af unionen med Montenegro i 2006.

 

Hvad skete denne dato?

2010 Kongeskibet Dannebrog ankommer til Århus Havn, og regentparret bliver i karet kørt gen­nem byen, eskorteret af garderhusarregimentet. Byen fejrer dronningens 70 års fødselsdag tidligere på året, og turen slutter med et 90 minutters show på stadion med deltagelse af 2.000 atleter og musikere, overværet af 10.000 tilskuere.

2003 Den amerikanske tennissøster Serena Williams bliver overraskende slået i semifinalen i French Open af belgieren Justine Henin-Hardenne. Serena har vundet sine seneste 33 kampe i Grand Slam-turneringer og blev senest slået af søsteren Venus i US Open-finalen 2001.

Firmaet bag kronprins Frederiks kun ti dage gamle hjemmeside, www.hkhkronprinsen.dk, må erkende, at designet er hugget fra et svensk firmas hjemmeside.

2002 Peter Brixtofte, Farums afsatte borgmester, bliver ekskluderet fra sit parti, Venstre.

1985 Danmark vinder VM-kvalifikationskampen over Sovjet­unionen i Idrætsparken med 4-2. Preben Elkjær og Michael Laudrup scorer hver to mål. Danmark har aldrig tidligere vundet over Sovjet­unionen i fodbold.

1975 Egypten genåbner Suez-kanalen for international trafik. Den har været lukket siden seks­da­ges­krigen mod Israel i 1967.

1968 Den amerikanske senator Robert “Bob” Kennedy bliver dødeligt såret ved et skudattentat på et hotel i Los Angeles. Han dør den efterfølgende dag.

1967 Den såkaldte seks­dages-krig mellem Israel og de arabiske lande bryder ud. Israels krigsvilje og – evner  – overrasker verden.

1963 Den engelske krigsminister John Profumo træder tilbage efter afsløringerne af hans forhold til den prostituerede Christine Keeler, som også havde den sovjetiske marineattaché som kunde.

1953 Kong Frederik den Niende underskriver vores nuværende Grundlov, som bl.a. afskaffer Lands­tinget, samt Tronfølgeloven, der giver kvinder arveret til tronen. Grundlovsændringen gør også Grønland og Færøerne til ligeberettigede dele af det danske rige.

1945 Tyskland bliver opdelt i en fransk, britisk, amerikansk og en russisk zone.

1915 Kong Christian den Tiende underskriver den nye grundlov, som bl.a. giver kvinder valgret.

1849 Kong Frederik den Syvende underskriver Danmarks Riges Grundlov, Danmarks første demo­kra­tiske forfatning. Loven er revideret i 1866, 1915 og 1953. Den bliver altid under­skrevet af regenten på denne dato.

1795 En storbrand bryder ud i København. Da ilden efter to dage kommer under kontrol, er 55 gader med 941 huse og gårde ødelagt.

 

Født 5. juni:

1991 Martin Braithwaite, dansk fodboldspiller
1970  Claus Norreen – musiker og Aqua-medlem
1967  Jan Pytlick – landstræner for håndboldkvinderne 1998-2005
1949 Ken Follett, walisisk forfatter.
1948  Claus Strandberg – skuespiller (død 2004)
1850  Pat Garrett – amerikansk sherif, som skød Billy the Kid (død 1908)

Død 5. juni:

2004  Ronald Reagan – skuespiller og USA’s 40. præsident 1981-1989 (93 år)
1963  Henrik Kauffmann – dansk diplomat (75 år)

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?