Den store hede hvor fortællinger blev skabt…

 

Jeg ved ikke, hvordan De har håndteret situationen under Covid-19. Men det er mit indtryk, at familien Danmark i det store hele er sluppet godt igennem krisen – hvis den da er forbi endnu, det ved vi jo ikke.

Hele Covid 19-situationen vakte jo et rædselsscenarie: Tænk, hvis ikke en vaccine var blevet udviklet og kloden ryddet for mennesker?

En flagermus på et fødevaremarked et sted i Kina – og straks er hele civilisationen truet – stærkere er vi trods alt ikke.

Og dog  – for netop den hurtige udvikling af en vaccine, der ser ud til at virke (jeg tager ikke for store ord i munden nu) viser jo netop, hvor langt vi er nået.

Vi klarede den.

Ser det i alt fald ud til nu…

Personligt har det ikke været slemt med alle de nedlukninger, ikke for mig i alt fald. Men jeg er også i en alder, hvor mange rejser og oplevelser er bag mig, værre har det naturligvis været for de unge – og for de meget ældre, der har lidt under ensomhed, mens de ikke har kunnet få besøg af deres pårørende.

Men det har alligevel generet mig lidt, at jeg ikke har kunnet komme ud og rejse.

Især, da jeg forleden hørte noget engelsk folkemusik fra Dartmoor-heden i Devon i Sydengland.

Jeg elsker det sted, naturen, romantikken, dramatikken, uhyggen, litteraturen – Dartmoor har været hjemsted for talrige litterære sjæle og forfatterspirer.

Jeg glemmer ikke, da jeg første gang stod i turistinformationen i Princetown – byen, der hyser det store, uhyggelige fængsel, og spurgte efter stedet, hvor Conan Doyle skrev Sherlock Holmes-eventyret om Baskervilles Hund, der jo netop foregår på Dartmoor.

“Historien blev skrevet lige her hvor vi står”, svarede damen i turistkontoret. For kontoret var tidligere “Duchy Hotel”, hvor Conan Doyle indlogerede sig, da han skrev historien om Baskervilles Hund. En historie, der iøvrigt havde et gran af sandhed i sig, men derom en anden gang.

Fængslet, der tidligere husede nogle af Storbritanniens værste kriminelle, var næsten umuligt at flygte fra og er i dag logi for økonomiske kriminelle og i øvrigt ejet af Prins Charles, men det er en anden historie.

Gad vide, om han i øvrigt nogensinde bliver konge?

I skrivende stund hører jeg folkemusik fra egnen. “It’s moving Day”, synger en mand, akkompagneret af guitar, violin, banjo og bas.

Han fortæller om en landlord, der har banket ham op med beskeden “Get out of this house, it isen’t free”, og så er det med at pakke sammen og komme afsted.

Its moving Day…

Ikke det værste sted at drage af, når nu det skal være.

Måske en pint i Widecomb-in-the-Moor. Eller en “Cream Tea” i et af byens tearooms?

Byen, hvor kirens tag en stormfuld nat blæste af – og beboerne endnu taler om natten, hvor Djævlen kom forbi.

Også Agatha Christie har siddet og skrevet på dette sted, der er fyldt med myter og spøgelseshistorier.

I mellemtiden vil jeg tage en tur til Hjerl Hede og gå mig en tur.

Det smager jo altid lidt af fugl…

God weekend…

 

 

 

 

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?