Go’morgen, Amager…

16. juni – solen står op klokken 4.28 og går ned klokken 21.53
Månen er tiltagende – to dage til halvmåne

Vejret: Tørt med en del sol det meste af dagen og temperaturer mellem 18 og 22 grader. Svag skiftende vind.

16. juni – Tychos dag – efter en from mand fra Cypern, som blev biskop omkring år 470, og efter hans død skete der mirakler ved graven. Han er helgen for vinavlere.

 

Hvad skete denne dato?

2010 Flyvevåbnets Sikorsky S-61 redningshelikoptere har sidste dag i aktiv tjeneste. De effektive helikoptere har indgået i beredskabet siden 1965, hvor otte eksemplarer kom til landet.

2009 Møntmestergården i Den Gamle By i Århus bliver indviet af Dronning Margrethe. Huset stammer fra Borgergade i København, hvor det blev revet ned i 1944. Efter 10 års arbejde fremstår det nu som i sin storhedstid i 1700-tallet.

2004 NATO’s nordøstlige hovedkvarter i Karup bliver nedlagt. Årsagen er mangel på fjender.

2003 Efter stor medieomtale stopper kioskerne på Bakken salget af såkaldte “Dillermænd” – slik­ke­pinde af facon som begejstrede tissemænd.

1996 Rusland holder første gang direkte præsidentvalg. Boris Jeltsin bliver genvalgt.

1995 En politibetjent bliver dræbt af skud, mens han forfølger røverne efter et bankrøveri i Højbjerg ved Århus.

1986 Kronprins Frederik og prins Joachim bliver studenter.

1972 Baader-Meinhof-terroristen Ulrike Meinhof bliver anholdt af vesttysk politi.

1963 Den 26-årige sovjetiske kosmonaut, Valentina Tereshkova, bliver første kvinde i rummet. Hun kommer helskindet ned tre dage senere efter 48 gange rundt jorden.

1961 Den sovjetiske balletdanser Rudolf Nureyev hopper af i Paris under en turné med Kirov-bal­let­ten og anmoder om asyl.

1955 Walt Disneys tegnefilm “Lady og Vagabonden” har premiere i amerikanske biografer.

 

Født 16. juni:

1981  Jannik Thomsen –  dansk sanger fra Nik & Jay.

1971  Tupac Shakur – legendarisk amerikansk rapper (død 1996)

1890  Stan Laurel – amerikansk skuespiller og komiker og makker med Gokke (død 1965)

1829  Geronimo – amerikansk apache indianerhøvding (død 1909)

Død 16. juni:

2017  Helmut Kohl – tysk kansler (87 år).

1977  Wernher Von Braun – tysk videnskabsmand i USA’s rumforskning (65 år)

1962  Hans Kirk – forfatter til bl.a. “Fiskerne” (64 år)

 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?

Kejserinde Dagmar i Sundby

På torsdag 14. oktober fra kl. 19 fortæller forfatteren Maria Helleberg om Kejserinde Dagmar af Rusland i Historieklubben i Kvarterhuset/Sundby Bibliotek i Jemtelandsgade 3. Der

Læs mere »