Dynamisk duo holder koncert

Spændende koncert med duoen Buzor Nenic og Christian Sievert ved natkirken i Sundby Kirke fredag 18. juni

Buzor Nenic og Christian Sievert – koncert i Sundby Kirke

Af Lene Dam Jørgensen

Der er natkirke på fredag 18. juni fra kl. 19 i Sundby Kirke på Amagerbrogade. Det er den sidste natkirke inde i kirken på grund af ombygningerne i denne omgang. Sundby Kirke skal ombygges og kirken åbner først i det nye år.

Denne gang kommer duoen Buzor Nenic og Christian Sievert og holder koncert fra kl. 20 frem til natkirken lukker kl. 21 på grund af corona-restriktionerne.

Musikalsk oplevelse

Guitaristen Christian Sievert og accordeonvituosen Buzor Nenic er en dynamisk duo, der kan spille mange stilarter som klezmer, klassisk, Piazzolla Tango, jazzstandards, skandinaviske folkeviser, bossa nova og samba. De er kendt for at give en enestående musikalsk oplevelse og sjove historier, små anekdoter og har måske også en spids kommentar til dagens Danmark.

Musikere med bredt repertoire

Buzor Nenic kommer fra en familie, der har en 300 årig tradtion for at folke- og romamusik. Hans far, Nikolaje Nika, var hans lærer og er en kendt musiker i Serbien.

Koncerten holdes i Sundby Kirke

Gutaristen Christian Sivert er især kendt for sin helt egen måde at spille flamenco på. Han er også stemmen bag flere tegnefilm somkrabben i Bennys Badekar. Christian Sivert har spillet med alle lige fra Jukka Tolonen over Savage Rose til Palle Mikkelborg og så er han også med i dogmefilmen Mifunes sidste sang.

Tid til snak og en kop kaffe

Der vil også være mulighed for at få en snak med sognemedhjælper Ulla Bentzen og sognepræst Per Ramsdal og en kop kaffe. Der må være 52 inde i Sundby Kirke, og der skal vises coronapas/test.

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?