Go’morgen, Amager…

Lørdag 26. juni – Solen står op klokken 4.30 og går ned klokken 21.55
Månen er aftagende – to dage efter fuldmåne

Vejret: Lidt eller nogen sol, men også mulighed for enkelte byger. Temperaturer mellem 17 og 22 grader, vinden svag til jævn (DMI)

26. juni – Pelagius dag – efter en 13-årig spansk dreng, som på denne dag i år 925 blev halshugget. Araberne havde taget ham som gidsel for at få frigivet hans onkel, den spanske biskop Hermoigius af Tuy, som var i fangenskab.

Madagaskar har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Frankrig i 1960.
Somalia har nationaldag – og fejres selvstændigheden fra britisk Somaliland i 1960.

 

Hvad skete denne dato?

2009 Cecilie Frøkjær er sidste gang vært på TV2’s morgenprogram Go’morgen Danmark, som hun med skiftende medværter har bestyret gennem mere end tolv år.

2007 Den amerikanske gruppe Pearl Jam giver koncert i Forum i København. Gruppen stod på scenen på Roskilde Festival i 2000, da ni mennesker under tumulter blev trampet ihjel. Det er første gang siden tragedien, de spiller i Danmark.

1992 Danmark sikrer EM i fodbold ved at besejre Tyskland med 2-0 på Nya Ullevi Stadion i Göteborg.

1979 Den 37-årige amerikanske verdensmester i sværvægtsboksning, Muhammad Ali, meddeler, at han trækker sig tilbage fra bokseringen.

1963 Skopje i Jugoslavien bliver ramt af et voldsomt jordskælv. 1.100 personer bliver dræbt.

USA’s præsident Kennedy er på besøg i Vestberlin. Han holder en offentlig tale ved Muren og afslutter med ordene: “Ich bin ein Berliner!”.

1944 Den tyske besættelsesmagt indfører spærretid i Storkøbenhavn. Det er forbudt at befinde sig udendørs i fra klokken otte  aften til fem morgen.

1847 Danmarks første jernbanestrækning mellem København og Roskilde bliver indviet af kong Christian den Ottende. Et indbudt publikum tager med på den første køretur.

1843 Hong Kong bliver erklæret for britisk kronkoloni.

 

Født 26. juni:

1943 Georgie Fame – engelsk sanger og musiker
1942 Gilberto Gil – brasiliansk musiker og komponist.
1909 “Oberst” Tom Parker – amerikansk manager for Elvis Presley (død 1997)
1904 Peter Lorre – ungarnskfødt Hollywood-skurk (død 1964)
1869 Martin Andersen Nexø – forfatter (død 1954)

Død 26. juni

1989 Thorkil Kristensen, politiker og finansminister (født 1899)

1977  Olave Baden-Powell, engelsk spejderleder (født 1889).

1917 Lorry Feilberg, dansk restauratør. (født 1859)

 

Seneste artikler

Lufthavnen søger medlemmer til dialogforum

Københavns Lufthavn vil etablere et forum, hvor lokale organisationer kan være med i en dialog om lufthavnens rolle i lokalsamfundet – alle synspunkter kan blive repræsenteret, lover repræsentant for lufthavnen.

Fik du læst?