
Christian Sichlau Larsen (30 år) tiltrådte 1. juni som forsikringsrådgiver i Jyske Forsikring – et nyt, strategisk samarbejde mellem Købstædernes Forsikring og Jyske Bank.
Christian er uddannet finansøkonom, hvorefter han startede som trainee og sidenhen uddannede sig til bankrådgiver. Efterfølgende har Christian videreuddannet sig som forsikringsrådgiver i Gjensidige, hvor han har arbejdet de seneste fem år.
Det er især rådgivning af kunderne og muligheden for udvikling både individuelt og i fællesskab, som Christian ser frem til i sit nye arbejde. Fritiden tilbringer Christian med sine nærmeste og nyder desuden en aktiv livsstil. Når Jyske Forsikring går i luften 1. juli, vil kunderne kunne møde Christian i afdelingerne på Kongens Nytorv og Sundbyvester Plads.