Go’morgen, Amager…

Fredag 2. juli – Solen står op klokken 4.34 og går ned klokken 21.53
Månen er aftagende – dagen efter halvmåne

Vejret: Skyet med lidt regn af og til eller lokale byger, men ud på eftermiddagen mere tørt og måske lidt sol. Temperaturer  mellem 18 og 24 grader. Svag til jævn vind fra skiftende retninger.

2. juli – Maria besøgelsesdag – til minde om Jomfru Marias besøg hos Johannes Døberens mor, Elizabeth. Dagen var tidligere en helligdag, som blev afskaffet af Struense i 1770.

 

Hvad skete denne dag?

2005 Klodens største rock-begivenhed finder sted ved en række “Live 8”-koncerter som holdes samtidig i London, Berlin, Paris, Rom, Philadelphia, Toronto, Tokyo og Johannesburg. Koncerterne skal sætte fokus på situationen i Afrika, og en million tilskuere og 5½ milliarder tv-seere overværer begivenheden.

Den amerikanske tennissøster Venus Williams vinder Wembledonfinalen over landsmanden Lindsay Davenport.

2003 Den engelske fodboldspiller David Beckham trækker i trøjen for sin nye klub, spanske Real Madrid, og det bliver afsløret, at han fremover skal spille med nummer 23.

1991 Hans Nielsen og Jan O. Pedersen vinder VM i par-speedway i Polen. Titlen går for syvende år i træk til Danmark, og det er Hans Nielsens 18. VM-titel, hvilket gør ham til Danmarks mest vindende speedwaykører nogensinde.

1974 Den unge guru Maharaj Ji kommer til København og er midtpunkt i aftenens Guru Puja-festival i Forum med tilhængere fra hans bevægelse, Divine Light Mission.

1937 Den amerikanske kvindelige flyver Amelia Earhart forsvinder over Stillehavet i sit forsøg på at flyve jorden rundt. Hendes forsvinden har siden været årsag til mange spekulationer og fantasifulde teorier.

1900 De Olympiske Lege åbner i Paris, Frankrig. Det er anden gang i moderne tid, at legene bliver holdt.

1881 USA’s 20. præsident James Garfield bliver skudt og dør senere af sine sår.

 

Født 2. juli:

1974 Tim Christensen –  dansk musiker
1947  Erik Grip – sanger
1931  Imelda Marcos – filipinsk præsidentfrue med sko som hobby
1922  Pierre Cardin – italienskfødt fransk modeskaber (død 2020)
1903  Olav den Femte – konge af Norge 1957-1991 (død 1991)
1877  Hermann Hesse – tysk kultforfatter (død 1962)

Død 2. juli:

1999  Mario Puzo – amerikansk forfatter til The Godfather (78 år)
1997  James Stewart – amerikansk skuespiller (89 år)
1961  Ernest Hemingway – amerikansk forfatter (61 år)
1566  Nostradamus – fransk astrolog og spåmand (62 år)

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?