Det bliver spændende…i morgen

Et af de mest forslidte klicher  i dansk idræt er ordet “gutter”.

Det siges og råbes uafbrudt, især på fodboldbanerne, muligvis af og til afløst af “drengene”.

De danske drenge.

“Kom så gutter”, høres konstant, når der er fodbold – ikke bare på EM-niveau, men måske især på i mere beskedne omgivelser fra Østerlars Stadion i øst over Kløvermarken på Amager  i midten og til boldbanerne i Thyborøn i vest.

Det er heller ikke nemt at finde på nye ord: Undertegnede er f.eks. også blandt dem, der undrer sig over, at man stadig siger håndbold “herrer” – kunne man ikke finde et andet udtryk?

“De danske håndboldherrer”, siges der – med samme udtryk, som underdanige medarbejdere altid omtalte en vis skibsreder som “Hr. Møller”.

Mange andre ord er forlængst blevet udskiftet. Det hedder ikke f.eks. ikke rengøringskone mere. Eller skraldemand. Nu hedder det “serviceassistent” og “renovationsmedarbejder”.

Mange andre eksempler på, at ord er blevet udskiftet fra det danske sprog kunne nævnes, men det er måske ikke passende at komme ind på i en artikel, der handler om idræt.

Men en sen eftermiddag, f.eks. på Kløvermarkens Idrætsanlæg på Amager, der høres der hele tiden “Kom så gutter!” Og intet er smukkere, end hvis det råbes af en spiller på et hold, der er bagud 6-0.

Optimisme er en vigtig ting på en idrætsplads og en fodboldbane. Og optimisme spores også i den danske kommentatorboks ved Tour de France. Gutterne i boksen, Rolf Sørensen, Chris Anker Sørensen og Dennis Ritter er ganske vist på en svær opgave i år, hvor der ikke er en eneste dansker med en chance i klassementet – og hvor fodbold-EM, foreløbig, render med hele interessen.

Nemt er det heller ikke at kommentere en såkaldt “sprinteretape”, hvor der ikke sker en sk.., øh ikke sker spor en hel lang dag, og hvor munden alligevel skal løbe i kommentatorboksen.

Så er det godt, at der er trængsel i boksen, hvor hele tre mand er til stede. Mindre kan ikke gøre det, og det skal blive spændende at se, om Tv2 kan klemme en mand mere ind til næste år.

Til sidst er der måske flere kommentatorer end cykelryttere, hvad ved jeg…

Jeg letter i alt fald på hatten for de tre danske kommentatorer, der kan tale om de mange cyklister, der kører fra en by til en anden, uden der sker noget som helst – før 200 meter før mål, hvor tempoet sættes op og Cavendish eller en anden sprinter, Ewan, Van Aert eller Démare kommer først i mål.

Det kræver viden en hel dag at tale om rytternes cykelsadler, der skal skrues op og ned, om de colombianske reserver til OL – og at få øje de danske rytteres forrygende præstationer et godt stykke nede i feltet.

“Han holder kæden stram”, siges der.

Meget nemmere har kollegerne ved målstregen det ikke. Cykelryttere, der i årevis har trænet ensom majestæt og daglig kører flere hundrede meter mutters alene, er jo ikke just kendt som sludrechatoller, og da slet ikke, når de lige har kørt et par hundrede kilometers cykelløb.

Men så er det jo godt, at kommentatorboksen kan finde “forventningens glæde” frem:

“I morgen sker det, vi kan regne med et stort udbrud tidligt i løbet, det bliver vildt spændende,” lyder det lovende.

Men de er nogle lurendrejere, er de, for det er ikke altid, det sker. Så bliver der tavst i boxen, indtil det atter lyder:

“Men i morgen…”

 

 

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?