30-årig anholdt efter forsøg på indbrud i Dragør

 

Politiet fik i nat en anmeldelse om, at en fremmed mand var gået ind i et hus i Dragør. Da beboeren vågnede, stak manden af, men ud fra beboerens signalement kunne politiet kort efter anholde en 30-årig mand i området.

I samme område har politiet det seneste døgn fået anmeldelser om to andre indbrudsforsøg, som det er sandsynligt, at samme mand står bag. Han sigtes derfor for forsøg på tre indbrud og fremstilles senere i dag.

Ros til borgeren

”Borgeren reagerede helt efter bogen ved at kontakte os med det samme – og jeg er godt tilfreds med, at vi ved hjælp af hendes gode signalement kort efter kunne anholde manden,” siger leder af indbrudssektionen i Københavns Politi, Jens Cappelén.

”Gerningsmanden er foreløbigt sigtet for tre indbrudsforsøg i området, og den videre efterforskning skal nu klarlægge, om han kan sættes i forbindelse med andre sager,” siger Jens Cappelén.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?