På lørdag 17. juli sker der noget sjovt og anderledes på Amager Fælled. Børn fra fire og fem år inviteres til en sjov oplevelse med børneyoga

Af Lene Dam Jørgensen
I weekenden sker der noget nyt for børn fra 4-5 år på Amager Fælled. Der vil nemlig være børneyoga på lørdag fra kl. 10-11.
Eva Østergaard, der er ved at uddanne sig til børneyogalærer og pædagog, har arrangeret yoga på Amager Fælled et par weekender her i sommer – og det er helt gratis at deltage.
En sjov oplevelse for børnene
Yogaen bliver en sjov og anderledes oplevelse for børnene. Det vil vare cirka 45 minutter, og det vil være med leg, bevægelse og dybe vejrtrækninger.
Hvert barn skal have én måtte eller et tæppe med. Det er også vigtigt at barnet har drukket vand, men samtidig også at have tisset af inden yogaen begynder.
Børnene mødes med Eva Østergaard på stien ind mod Amager Fælled, ud for parkeringspladsen ved Artellerivej. Det er ca. nummer 167.