Masser af sommersjov på Kongelundsfortet

I juli har der været en række spændende aktiviteter for hele familien på Kongelundsfortet i Dragør og den næste uge vil også byde på et utal af spændende og lærerige sommeraktiviteter.

Fra en tidligere begivenhed på Kongelundsfortet. (Foto. Kongelundsfortet).

 

Af Lene Dam Jørgensen 

Vi nærmer os den sidste uge med sjove og spændende sommeraktiviteter på Kongelundsfortet for hele familien. De fortsætter i næste uge, hvor der vil være rigtig mange aktiviteter for børn og voksne fra tirsdag 20. juli og til og med torsdag 22. juli. Her er bare et lille udpluk af sjove og lærerige sommeraktiviteter.

Træklatring i Kongelunden

Her kan deltagerne få en enestående oplevelse med træklatring i Kongelunden. Uddannede instruktører sørger for, at deltagerne får sjov og tryg oplevelse og muligheden for at afprøve grænser på dit eget niveau.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er træklatring til de modige.

Det er for børn fra seks år og opefter. Det er en oplagt familieaktivitet. Der er et meget begrænset antal pladser på netop denne aktivitet, så deltagerne skal tilmelde sig hurtigt. Læs mere på kongelundsfortet.dk.

Kongelundsfortet har alt udstyr. Deltagerne skal bare have tøj og sko på som de kan bevæge sig i, en drikkedunk med vand og eventuelt lidt snacks.

Tænder bålet

Denne aktivitet er for deltagere, som gerne vil lære at snitte i træ og introduceres til forskellige knob og stik.

Kongelundsfortet tænder op i bålet og fortæller først lidt om snitteteknik og sikkerhed. Derefter får deltagerne mulighed for at begynde deres eget lille snitteprojekt, som de kan tage med hjem.

Snit og knob

Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med forskellige knob og stik. Deltagerne kan blandt andet lære at binde et råbåndsknob, et dobbelt halvstik og forskellige udgaver af et slipstik.

Der kræves ingen forudsætninger og Kongelundsfortet har alt snittegrej og reb/snor til at binde med. Det er mest for børn fra 10 år og opefter, men yngre børn kan også godt deltage, hvis de er sammen med en voksen. Der er kun 20 pladser tilbage, så tilmelding skal ske hurtigt. Læs mere på kongelundsfortet.dk.

 

 

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?