Go’morgen, Amager…

Lørdag 31. juli – Solen står op klokken 5.16 og går ned klokken 21.15
Månen er aftagende – halvmåne

Vejret: Byger, der fra eftermiddagen kan være kraftige med torden og måske hagl, men der bliver også plads til lidt sol ind i mellem. Temp. op mellem 18 og 21 grader. Let til frisk vind. (DMI)

31. juli  – Germanus dag – efter en højtstående romersk embedsmand, som blev kristen og endte som biskop. Han døde på denne dag i år 448.

 

Hvad skete denne dato?

2007 De danske styrker i det sydlige Irak overdrager sit ansvarsområde til briterne. Danmark har haft ansvar for ro og orden i den sydlige region i mere end fire år.

2006 Måneden har været den varmeste og solrigeste juli de seneste 60 år. Gennem­snits­tem­pe­ra­turen var 19,8 grader, og der har været 321 solskinstimer.

2005 Den irske rockgruppe U2 giver koncert i Parken i København for 48.000 tilskuere.

2004 Der er fuldmåne for anden gang i denne juli. Dobbelt fuldmåne indtraf senest i no­vem­ber 2001 og sker igen i juni 2007, men hyppigheden varierer fra få måneder til flere år imellem fænomenet. I gennemsnit er der 2,5 års mellemrum.

1971 To amerikanske astronauter bliver de første trafikanter på månen, da de tager en køretur i en elektrisk bil.

1962 Piratsenderen Radio Mercur, som gennem de seneste fire år har sendt reklameradio fra et skib i Øresund, sender sine sidste udsendelser.

1928 Det amerikanske filmselskab Metro-Goldwyn-Mayer lader første gang sin løve brøle som introduktion til selskabets første talefilm.

1792 Frihedsstøtten bliver rejst på Vesterbro i København til minde om Stavnsbåndets op­hæ­velse fire år tidligere.

 

Født 31. juli:

1965  J.K. Rowling – engelsk forfatter bag Harry Potter
1945  Søren Ryge Petersen – havemand og tv-vært
1944  Geraldine Chaplin – amerikansk skuespillerinde
1921  Peter Benenson – engelsk stifter af Amnesty Int. (død 2005)
1914 Louis de Funès – fransk skuespiller (død1983).

 

Død 31. juli:

2001  Hans Lyngby Jepsen – forfatter (81 år)
1993  Baudouin den Første – konge af Belgien 1951-1993 (62 år)
1964  Jim Reeves – amerikansk countrysanger (40 år)
1944 Antoine de Saint-Exupéry –  fransk forfatter (44 år)) – flystyrt
1886  Franz Liszt – ungarsk komponist (74 år)

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?