Er Dragør Danmarks vildeste kommune?

Dragør Kommune har meldt sig til den nationale konkurrence ”Danmarks VILDSTE kommune”, hvor 92 kommuner dyster om at fremme biodiversiteten og gøre plads til mere natur. Dragør Kommune har udarbejdet en plan, som er til høring til og med 27. august.

Dragør deltager i konkurrencen om at være “Danmarks vildeste kommune”.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Dragør Kommune deltager i konkurrencen om at blive ”Danmarks VILDESTE kommune”. 92 ud af 98 kommuner, herunder Dragør, dyster om at fremme biodiversiteten og gøre mere plads til natur.

I den anledning har Dragør Kommune udarbejdet en plan for, hvordan biodiversiteten på kommunens grønne arealer kan fremmes på de grønne områder og er interesserede i at modtage forslag til, hvordan Dragør Kommune kan blive endnu grønnere.

Offentlig høring

Planen er i offentlig høring i fire uger til og med 27. august 2021. Med planen håber Dragør Kommune blandt andet at kunne tiltrække flere insekter, nye planter og smådyr.

Bemærkninger skal sendes på mail pt@dragoer.dk eller til Dragør Rådhus, Plan og Teknik, Kirkevej 7, 2791 Dragør senest fredag 27. august 2021.

 

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?