Tvangstanker – fik jeg slukket for kaffemaskinen?

 

Ind imellem har jeg megen fornøjelse af at læse om sygdomme i avisen. Det er utroligt, hvad der findes af ukendte lidelser, og jeg er taknemlig over, at jeg kun lider af de sygdomme, vi alle skal igennem hen over livet. Irriterende, men ikke farlige.

Lige indtil forleden, da jeg læste, hvad en hjernescanning havde afsløret hos patienter med tvangstanker omtalt som Obsessie Compulsive Disorder (OCT).

Et godt stykke nede i artiklen blev jeg ramt i hjertekulen. Her kunne jeg læse, at tvivlen er et andet udtalt træk hos OCD-patienter. Vi er nogle mennesker, der ved, at vi har låst døren, når vi tager hjemmefra. Men vi tvivler, da vi ikke har følelsen af, at vi har udført handlingen.

For mit eget vedkommende betyder det ofte, at jeg kører tilbage for at ruske i døren, og andre gange vender jeg bilen, fordi jeg kommer i tvivl, om kaffemaskinen er slukket.

Under kørslen klapper jeg mig på inderlommen for at mærke tegnebogen – og hvor er nu mobiltelefonen? Jeg mærker efter på kroppen: Tegnebog, telefon og nøgler. Først da slapper jeg af, indtil det slår mig: Fik jeg tasken med? Den skal ligge i bagagerummet, men gør den det? Standser jeg op eller kører jeg videre? Du, kære læser, kan selv gætte.

Jeg ved godt, hvornår denne OCD-svaghed begyndte. Det var i sommeren 1978 i Prag, hvor jeg ved Europamesterskabet i atletik debuterede som kommentator på Danmarks Radio.

Jeg skulle kommentere to semifinaler på mændenes 400 meter, hvilket burde være nemt med min egen baggrund som tidligere landsholdsløber på netop den distance. Problemet var, at løberne nede på banen ikke var identiske med de navne, jeg havde på papiret. I min nervøsitet havde jeg byttet om på to startlister.

Fra den dag tjekkede jeg startlisterne en gang, to gange, tre gange. Jeg stod op om natten og kontrollerede, at de lå i den rigtige rækkefølge til næste dags stævne.

Nu er jeg som sagt kun ramt i mild grad, men i avisartiklen kunne jeg læse, at lægerne igennem tiderne har forsøgt alt lige fra djævleuddrivelse til LSD. Sådanne kure har dog mest været prøvet på personer, der har mistet kontrollen.

Nogen kunne godt få den tanke, at de ville myrde chefen, svigermoren eller naboen. Men det gør de naturligvis ikke, men tankerne medfører skyldfølelse og fortvivlelse.

Og vi er altså nogle, der har problemer med tvivlen. Fik jeg nu lagt artiklen på nettet?

Jeg må straks hjem til computeren for at se, om den er sendt.

Men vi kan også løse problemet her lige på stedet. Sidder du og læser denne artikel?

Åh, gudskelov. Så er den sendt.

 

 

 

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?