Go’morgen, Amager…

Tirsdag 3. august – Solen står op klokken 5.21 og går ned klokken 21.09
Månen er aftagende – fem dage til nymåne

Vejret: Først mest skyet med enkelte byger, men i løbet af eftermiddagen mest tørt og efterhånden også lidt sol. Temp. op mellem 16 og 20 grader, og vinden bliver svag til jævn fra vest og nordvest. (DMI)

3. august – Nikodemus dag – efter en skriftklog fra Jerusalems højeste råd. 

Niger har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Frankrig i 1960.

 

Hvad skete denne dato?

2008 Tennisspilleren Caroline Wozniacki vinder sin første WTA-turnering, Nordic Light Open, i Stockholm. Hun er nummer 26 på verdensranglisten.

2004 Frihedsgudinden ved indsejlingen til New York åbner igen for besøgende. Der har været luk­ket for adgang siden terrorangrebet på byen den 11. september 2001.

2003 Idrætsparken i Århus bliver indviet under sit nye navn Atletion.

1988 Sovjetunionen frigiver den unge tyske pilot Mathias Rust, som i maj året før landede på Den Røde Plads i Moskva med sit sportsfly.

1983 Sveriges statsminister Olof Palme kræver, at Danmark indstiller olieboringerne ved Hesselø indtil grænsedragningen i området er afklaret.

1981 49-årige Erik Kjersgaard, tidligere inspektør ved Nationalmuseet, bliver udpeget som ny chef for Den Gamle By i Århus.

1971 Paul McCartney danner sit nye band Wings med deltagelse af bl.a. fru Linda og Denny Laine, tidligere Moody Blues-medlem.

1778 La Scala i Milano bliver indviet. Det er i dag en af verdens mest berømte operabygninger.

 

Født 3. august:

1946  Benny Berdino – direktør for Cirkus Arena
1940  Martin Sheen – amerikansk skuespiller
1928  Henning Moritzen – skuespiller (død 2012)
1926  Tony Bennett – amerikansk sanger
1905  Karin Nellemose – skuespillerinde (død 1993)

Død 3. august:

2008  Alexander Solzhenitsyn – russisk forfatter og Nobelprismodtager (89 år)
2007  Peter Thorup – sanger og guitarist (58 år)

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?