En omvej værd

 

Er der mon nogen, der husker den finurlige kulturpersonlighed, Jens Kruuse?

Jyllands-Postens mangeårige kulturkritiker, dr. phil., forfatter – og deltager i et uhyre populært tv-program, “Spørg Århus”, hvor seerne kunne spørge en række lærde om alverdens ting.

Jens Kruuses viden var enorm, han var tillige en sproglig ekvilibrist og kunne være ustyrlig morsom. Desværre kappede livsglæden ofte over, livet blev levet for andres penge, til tider anskaffet på ulovlig vis. Om dette kan man læse mere i datteren, forfatteren Charlotte Strandgaards hudløst ærlige historien om sin far, “I lyset af glæde”.

Jens Kruuse havde gået i skole med madskribenten Mogens Brandt, der bl. a. har efterladt sig en trilogi, der ikke kan undværes i noget anstændigt køkkenbibliotek.

De to delte glæden ved god mad, mildt sagt. Brandts beundring for Kruuse var stor: “En fornem gastronom”, kaldte han vennen.

Kendetegnende for begge var, at de havde dygtige kvinder i køkkenet til at lave maden for dem. Tiderne var anderledes dengang, og den åbenlyse kendsgerning, at de var gode til at nyde, mens andre måtte yde skal der nok, retfærdigvis, blive gjort op med engang.

Der lød dog aldrig beklagelser fra henholdsvis Irma Brandt og Annabeth Kruuse, der tværtom begge savnede deres mænd, da afskeden blev en realitet: Den ene mand døde – og den anden fandt en anden. Ak ja…

Alt dette tilhører privatlivet – og lad det blive ved det.

Jeg nyder imidlertid de bøger om gastronomi, der kom fra både Brandt og Kruuse, der begge skrev så godt om tilberedning af især fransk mad, at man kan finde på at stå op og tilberede en omelet du fromage kl. tre om natten.

Jeg trodser gastronomernes råd og drikker et glas rød Beaujolais dertil. Så sover man godt resten af natten…

Forleden kom jeg til at tænke på Jens Kruuses bog “En rejse værd”.

Bogen er en herlig beskrivelse af en rejse, som Kruuse foretog med Annebeth og et vennepar for et halvt hundrede år siden, hvor kvartetten besøgte samtlige trestjernede restauranter i Frankrig.

Og skrev og tegnede en bog om turen bagefter.

En mesterværk for alle gastronomisk interesserede, og flere af disse madtempler findes endnu, Bocuse i Lyon, Auberge de I’ll i I’llhaeusern f.eks.

Jeg kom til at tænke på bogen, fordi kriteriet for to stjerner i Michelin-guiden er et spisested, der er “en omvej værd”. Kriteriet for de tre stjerner er “en rejse værd”.

Forleden kørte jeg en omvej for at nyde et måltid på en restaurant i idylliske Bølshavn på Bornholm.

Her er værtsparret Jan Handberg og Vibeke Kruse – som det ene u i Kruse antyder, er hun ikke i familie med Jens.

Deres restaurant hedder Louisekroen – opkaldt efter et besøg af Kong Frederik 7. og Louise Danner, der begge var meget begejstrede for Bornholm. I nærheden af Bølshavn fik Louise opkaldt en lund efter sig, Louiselund. Deraf navnet på kroen.

Indenfor er der lunt og godt på en kølig sommeraften. Kødet på tallerkenen kommer fra græsfodret kvæg fra mindre bedrifter. Mogens Brandt ville have jublet over at få serveret sprøde pommes frites til sin bøf, skåret af mørbrad, serveret i stegeskyen og evt. ledsaget af lidt persille- eller hvidløgssmør. Ikke mere, ikke mere…

Salat – jo, hvis det ønskes. Kan spises på samme tallerken som bøffen, stegesky og salatmarinade går op i en himmelsk enhed. Jeg har lært det af Brandt.

Husets billigste vin er måske også den bedste. Fransk, en Greenache, dyrket af samme familie siden 1905.

Dessert?

I denne tid er der rødgrød med tyk fløde, der smovses af de fleste gæster. God kaffe til slut, måske en avec.

Joh, det måltid var en omvej værd.

 

 

 

 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?

Kejserinde Dagmar i Sundby

På torsdag 14. oktober fra kl. 19 fortæller forfatteren Maria Helleberg om Kejserinde Dagmar af Rusland i Historieklubben i Kvarterhuset/Sundby Bibliotek i Jemtelandsgade 3. Der

Læs mere »