Idræt eller idioti?

 

Så blev det overstået..sådan da. Alle de store sportsbegivenheder, der har fyldt det meste af mediebilledet hele sommeren. Jeg har haft en vis medfølelse med de mennesker, der ikke er interesseret i sport, men som mere eller mindre er blevet tvangsindlagt til at følge EM i fodbold, Tour de France, olympiske lege samt nu, cykelløbet PostNord Danmark Rundt.

Misforstå mig ikke: Jeg elsker at se sport i TV, både det ene og det andet, men måske det i denne sommer har været liiige i overkanten?

Det begyndte med fodboldspilleren Christian Eriksen uhyggelige hjertestop under åbningskampen mod Finland: En rystende begivenhed, der hensatte det meste af nationen i chok, en tilsyneladende sund og rask og yngre mand, der pludselig faldt om, næsten for øjnene af hele nationen. Vi fulgte alle med, godt det fik en lykkelig udgang.

Begivenheden fjernede alle andre nyheder fra mediefladen i en længere periode, men det var måske ikke så mærkeligt, selv om jeg hånden på hjertet godt kunne tænke mig at andre mennesker, der kommer ud for frygtelige hændelser, også kunne fortjene lidt af den opmærksomhed og støtte, der tilfaldt den populære fodboldspiller.

Og når jeg nu er ved øretævernes holdeplads, så kunne jeg godt tænke mig lidt mere kritisk journalistik fra en hel del af de mange sportsjournalister- og kommentatorer , der har været i aktion i de sidste mange uger. Især på tv.

Tour de France består af tre mand i en båd, øh i en bås, der er så begejstrede for cykelløbet, og formentlig for at være en del af det, at der ikke på noget tidspunkt rejses kritik – og da slet ikke af de danske ryttere. Ingen nævnt, igen glemt.

Og jeg ved ikke om jeg så den samme svømmefinale til OL i Tokyo som kommentatorerne, der fejrede sen dansk sidsteplads i holdsvømning som noget nær en triumf. Og jo, vist er det flot at komme i finalen, helt sikkert, men alligevel…Ligefrem at juble over en sidsteplads…

Vi er nogle, der er så gamle, at vi husker den folkekære Gunnar “Nu” Hansen, der aldrig rejste kritik af de danske sportsfolks indsatser. Sympatisk, javist, men efterhånden som mange af de danske topatleter nu arbejder som professionelle og får betaling for at dyrke deres sport, som flere af dem iøvrigt selv betegner som et “arbejde”, så må man vel også forvænte nogle seriøse anmeldelser af deres præstationer på linje med skuespillere, madkunstnere og alle andre? Eller hvad? Er man fredet i klasse A, hvis man dyrker professionel idræt?

Og i det hele taget skulle man måske efterlyse lidt mere sund fornuft i dækningen af vise sportsgrene, når nu vi skal se de mange sportsreportager: Jeg syntes f.eks. at man kunne stille spørgsmål ved det fornuftige i at de mange mandlige marathonløbere falde sammen på målstregen og modtage omgående samaritterhjælp efter at have løbet en marathondistance i høj luftfugtighed og kvælende varme.

Ikke et ord om fornuften i at udsætter sig selv for de strabadser fra den danske kommentatorboks.

Marathon med livet som indsats. Sport eller idioti?

Jeg stemmer på det sidste og havde gerne hørt et par ord herom i stedet for lalleglade bemærkninger om to danskere, der kom i mål som nummer 23 og 70.

Nåh, jeg smutter, skal lige se, hvordan det bornholmske hold BHS-PL Beton klarer sig ved cykelløbet PostNord Danmark rundt. Og mon ikke der kommer en fodboldkamp i løbet af weekenden?

Håber i alt fald at alle får en god en af slagsen, med eller uden sport…

 

 

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »