Go’morgen, Amager…

Fredag 27. august – Solen stod op kl. 06:04 og går ned kl. 20:17
Dagen er aftaget med 3 timer og 19 minutter.

Fredag får vi en del byger, i eftermiddag måske med torden, men også mulighed for lidt sol af og til.
Temperaturen bliver mellem 16 og 19 grader. Let til frisk vind omkring nordøst, ved kysterne stedvis hård vind.
I nat mest skyet og stedvis en del byger.
Temperaturen kommer ned mellem 11 og 15 grader. Let til frisk vind fra nordøst og nord.

Luftfugtighed:79%
Lufttryk: 1014 hPa
Uv index: 3.9
(kilde:DMI)

Idag er det Gebhardus dag
Efter en tysk adelsmand, som viede sit liv til kirken og grundlagde benediktiner­klosteret Peterhausen ved Konstanz i Schweiz. Han døde på denne dag i år 995.

Vi siger tillykke til
36 år = Danica Curcic – serbiskfødt skuespillerinde
38 år = Frederik Løchte Nielsen – tennisspiller
48 år = Anne Sofie Espersen – skuespillerinde
53 år = Johnny Bredahl – bokser med 58 professionelle kampe 1988-2006
64 år = Bernhard Langer – tysk golfspiller
79 år = Per Stig Møller – konservativ politiker, udenrigsminister 2001-2010

Hvad er der sket på datoen 27. august:
2005:
Håndboldspilleren Camilla Andersen stopper sin aktive karriere med en afskedskamp i Brøndby Hallen. De to hold består af spillere, hun gennem tiden har spillet sammen med, og hun spiller en halvleg for hvert hold. Camilla Andersen har i sin karriere haft del i to OL-guldmedaljer, VM-guld og to gange EM-guld.
—–
Den 69-årige italienske stjernetenor Luciano Pavarotti giver koncert i Augustenborg Slotspark i Søn­der­jyl­land som led i sin afskedsturne.
2003:
Afstanden til planeten Mars er i dag kun 55.758.006 kilometer, hvilket er den korteste afstand mellem Jor­den og Mars de seneste 59.619 år.
2002:
Det første af ti automatiske gadetoiletter bliver indviet i Aarhus. Toiletterne betegnes af kendere som de mest avancerede i verden og er spækket med elektronik.
1995:
Tolv langtidsfanger flygter fra Vridsløselille Statsfængsel, efter at en bulldozer har væltet ydermuren til fængselsgården. Få måneder senere er alle tilbage bag tremmerne.
1991 – 30 år siden:
Moldavien løsriver sig fra Sovjetunionen og erklærer sig som selvstændig republik.
1987:
Cykelrytteren Hans-Henrik Ørsted vinder VM i 5.000 meter forfølgelsesløb.
1978:
Mere end 25.000 mennesker demonstrerer foran Christiansborg imod indførelse af atomkraft i Danmark. Det er afslutningen på en tre dages atommarch fra Fakse til København. De fleste deltagere er dog stødt til optoget på den sidste del af turen.
1967:
The Beatles manager Brian Epstein bliver fundet død af en overdosis sovepiller i sin lejlighed i London.
1939:
Verdens første jetfly, Heinkel He 178, går første gang på vingerne. Den tyske turbojet kan opnå en topfart på 600 km/t.
1912:
Den amerikanske forfatter Edgar Rice Burroughs udgiver sin første Tarzan-bog, Tarzan of the Apes. Den bliver filmatiseret i 1918, og året efter udkommer bogen på dansk under navnet Tarzan, abernes konge.
1883:
Øen Krakatau mellem Sumatra og Java bliver totalt udslettet ved et voldsomt vulkanudbrud. 36.000 men­ne­sker om­kommer.
1857:
Christiansborg Ridebane bliver oplyst af kulbuelamper. Det er første gang, københavnerne kan opleve elek­trisk lys.

Kilde: Dagsdato.dk

 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?