Onsdag 1. september Solen står op klokken 6.17 og går ned klokken 20.01
Uge 35 – Månen er aftagende – to dage efter halvmåne
Vejret: Tørt med sol, men først på dagen stedvis tåge. Svag til jævn vind. Temp mellem 18 og 22 grader.
1. september – Ægidius dag – efter en eneboer, som i slutningen af 600-tallet grundlagde klosteret St. Gilles i Frankrig.
Slovakiet har nationaldag – og fejrer forfatningens vedtagelse i 1992.
Usbekistan har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Sovjetunionen i 1991.
Hvad skete denne dato?
2009 Glødepærer med matteret glas og pærer over 100 watt må fra i dag ikke længere importeres i hele EU. Fra 2013 skal alle glødepærer være væk fra butikkerne.
2008 Aldersgrænsen for køb af tobak bliver hævet fra 16 til 18 år. Det gælder også ved indførsel af tobak fra andre EU-lande. De 16-årige kan stadig købe spiritus og spille lotto.
2007 Der demonstreres på Nørrebro i København i anledning af halvårsdagen for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvejen 69. Demonstrationen udvikler sig sent om aftenen til groft hærværk mod butikker og heftige gadekampe mod politiet. 64 bliver anholdt.
2005 Der bliver indført klippekort-ordning i trafikken. Grove trafikforseelser giver et klip, og tre klip inden for tre år medfører frakendelse af kørekortet indtil en ny køreprøve er bestået.
2004 På første skoledag efter sommerferien belejrer en gruppe terrorister en skole i byen Beslan i det sydlige Rusland, og over 1.000 børn og voksne bliver holdt som gidsler. Dramaet kulminerer to dage senere ved en blodig konfrontation.
2003 Det er nu lovpligtigt for bilister at bruge blinklys ved overhaling.
1992 Idrætsparken i København genåbner under navnet Parken efter en større ombygning.
1983 Den første Dankort-transaktion bliver gennemført med en såkaldt fluesmækker i en skotøjsforretning i København.
1973 Hotel Hafnia i København udbrænder ved en pyromanbrand og 35 mennesker omkommer.
1964 Poptemplet Hit House åbner på Frederiksberg Allé i København. Entréen er tre kroner, og der bliver ikke serveret stærkere drikke end sodavand.
1941 Alle jøder over seks år skal i Tyskland og visse tyskbesatte lande fremover bære en gul davidsstjerne på tøjet, når de færdes offentligt.
1939 Tyske tropper overskrider tidligt morgen Polens grænser. Anden Verdenskrig er begyndt.
Født 1. september:
1981 Michael Maze – bordtennisspiller
1957 Gloria Estefan – cubanskfødt sangerinde
1950 Dr. Phil – amerikansk psykolog og talkshow-vært
1948 Birthe Kjær – sangerinde
1946 Barry Gibb – australsk sanger fra BeeGees
1938 Per Kirkeby – maler (død 2018)
1937 Henrik Stangerup – forfatter, journalist og filminstruktør (død 1998)
1921 Simon Spies – formand og rejsekonge (død 1984)
1920 Buster Larsen – skuespiller (død 1993)
Død 1. september:
2013 Ole Ernst, dansk skuespiller (73 år).
1981 Albert Speer – Hitlers oprustningsminister og arkitekt (76 år)
1715 Ludvig den 14. alias Solkongen – konge (76 år)